Vi kom i snak med en hollænder som havde boet i Thailand i 15 år og kunne flydende thai.Han fortalte,at det var brandene af skovene i Indonesien,som gjorde, at der kom smog,og dette påvirkede også flytrafikken,hvor vores fly var et af de mange fly,som blev påvirket af dette.Et par andre flyafgange blev faktisk annuleret.
Men vi kom afsted og det var en hurtig tur.Ombord på Thai Airways Smile får man en lille pose med vand og en 'danish' aka spandauer og derudover kan man vælge mellem cola,juice,vand eller kaffe.Så det var ganske fint.
Da vi landede i Hat Yai spiste vi lidt mad I lufthavnen,for selvom vi kender byen ret godt og ved hvad der er at få,så vidste vi ikke, hvordan vores datter ville reagere senere på al det her transport,jetlags osv.
Vi spiste på en af lufthavnens cafeer,som både har sandwich,pasta,thairetter,kaffe,kolde drikke osv.
Det blev til fried rice og nogle sandwich og så kunne vores datter også spise lidt af det.
Da vi fik spist,gik vi til taxa skranken (til højre når man kommer ud med sin bagage) og købte en taxa 'billet' til Hat Yai centrum.Det blev 340Baht for os alle 3 (privat taxa).Ellers koster det 100 Baht pr mand hvis man tager en fælles van,hvor man kan være ca 12 mennesker.
Vi fik booket et hotel fra lufthavnen (via Agoda.com) og fandt et ret nyt hotel til ok pris (Crystal Hotel).
1700Baht for en nat m/morgenmad.
Hotellet var nyrenoveret og der var badekar på badeværelset!Rimelig niice.Så det benyttede vi os selvfølgelig af.Vores datter havde endnu ikke prøvet at bade i et badekar,så det var en god oplevelse for hende.
Her sad vi et godt stykke tid mens far var ude og handle et par ting overfor hotellet
(der ligger et kæmpe nyt center lige overfor,Central).
Da vi var færdige,var Luna helt vildt træt,så fik lagt hende til at sove og min kæreste kom hjem.
Nogle timer efter vågnede Luna og vi var alle ret sultne.Så hurra for billig roomservice (90 Baht for fried rice).
Efter at maden blev spist og der var gået et par timer,lagde vi os til at sove igen.
Næste morgen fik vi morgenmad på hotellet.Dette var ikke den mest ophidsende morgenmad;kolde æg, dumplings,dim sum,rissuppe,kaffe,juice,toast og cornflakes og chokoflakes..I kan så prøve at gætte hvad jeg valgte (Hahaha).
Det er lidt sjovt at se et hotel, som er über klasse men halter på maden..Men typisk thaier..Ofte gør de tingene kun halvt.
Efter morgenmaden gik vi op og Luna og jeg tog os et hurtigt karbad og så pakkede vi det sidste.
Kl.12 blev vi nemlig hentet af en privat taxa som ville køre os til Pak Barra (havnebyen hvorfra man sejler videre til Koh Lipe).
Han ringede til min kæreste (han havde fået hans thai nr og fortalte at han nu stod i lobbyen).Men om han stod på det gamle hotel eller hvad,ved vi ikke,men han stod ihvertfald ikke i den lobby hvor vi stod.
10 min efter kom han dog.
Det gode ved en privattaxa er,at man kan bede ham om at stoppe bilen hvor man vil og der er masser af plads i bilen.På de andre ture er man ca 10-12 mennesker pakket ind imellem en masse bagage.Prisen er dog også anderledes.Ca 180 Baht pr pers for en tur i minivan delt med andre (hvis man altså kommer det rette sted,Talat Kasit) og ca 1200-1800Baht (alt efter bureau) for privat kørsel.Perfekt til en større familie!
Luna faldt hurtigt i søvn i bilen og sov en times tid.
Selve turen tog dog kun ca 1 Tim og 45 min.
Da vi nåede frem hentede vi billetterne på et specifikt bureau.
Derefter satte vi os på en cafe og fik lidt mad inden afgang.
Båden var ok fyldt op.Her faldt Luna også i søvn og sov ca 1,5 times tid.Selve turen tog ca 2 timer.
Thaierne er meget interesseret i babyer og specielt fra andre lande ('de hvide'),så igen oplevede vi stor interesse omkring Luna.Den her gang måtte vi dog sige fra,da Luna lå og sov og der var flere,der kom og tog fat i hendes hud (mens hun sov) og aede hende.Øv det er bare aldrig sjovt at stå i de situationer.
Nå men vi kom da frem..På Lipe kunne man tydeligt se den smog,som vi også så i Bangkok.Men vi fik dog også at vide,at det ville være væk,lørdag.
Jeg bryder mig stadig ikke om,at skulle op fra båden til en platform og vente med min bagage på en longtail,som skal transportere én til øen.Men der er bare ikke andet at gøre her.Man betaler 50Baht pr mand og bliver så sejlet normalt fra Pattaya Beach platformen til enten Pattaya Beach eller Sunrise Beach.De helt store hoteller har deres egne longtails,men er man ikke så heldig, er det en god ide,at man ved,hvilken strand man tættest kommer til at bo på.Dog findes der også et turist bureau lige i starten af Pattaya Walking Street.De åbner dog kun først i højsæsonen (omkring November).Men her kan man altid spørge om vej eller andet.De er meget behjælpelige og gode til engelsk (Koh Lipe Thailand/Thaibeachtravellers)
Det er de lokale,som sejler longtail bådene.Det er sigøjnerfolket,Chao Ley folket,som har deres eget sprog og lever af fiskeriet omkring øen og longtailbådtransport.Kvinderne er som regel hjemmegående eller hjælper div.steder (fx restauranter) med at udføre daglige gøremål fx opvask,tøjvask eller rengøring.
De lever ret usselt og primitivt.Som regel drikker mændene en del og gambler,de er ikke så lærde og lever ikke så længe.
Vi er nu i lavsæsonen,hvilket betyder at man bliver sejlet til Sunrise Beach (pga den stærke strøm ved Pattaya Beach).
Så det blev vi også,men det passede os rigtig fint,da vi skulle bo på samme side.
Vi skulle dog ikke bo et fancy sted,så der stod ikke nogen ved stranden for at 'hjælpe os med bagagen'.
Simon tog de tre store tasker og jeg tog Luna i bæresele og de 2 små rygsække.
10 min efter kom vi frem.
Sveden dryppede ned af os og vi var helt færdige.Et hurtigt bad fik vi dog inden vi fik lidt at spise.Dette blev take away mad fra vores yndlings sted OMG! Restaurant and Bar,som ejes af 2 søde thailændere.
Maden spist og nu var vi også trætte....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar