Blufærdighed,bryster og buddhisme

Jeg var lidt nervøs over at skulle amme offentligt her i Thailand.Ikke mindst efter debatten hjemme i Denmark,hvor der pludselig er kommet meget fokus på amning i offentligheden.

Min personlige holdning er,at selvfølgelig skal mit barn have mad,når hun er sulten;også selvom vi er ude.

Dog bryder jeg mig ikke om at sidde og skulle gøre det offentligt og slet ikke nu,hvor Luna er blevet så aktiv og man risikerer,at der vises 'lidt bart' til højre og venstre pga hendes vrid og viften af hendes arme og ben.

Det skal dog siges,at jeg enten har et tørklæde eller en stofble,som jeg bruger til at dække 'os' til eller også har jeg med vilje en større bluse eller t-shirt på,som er nem at 'dække barn og forsyningerne' med.

Jeg forstår til dels cafeejernes og andres mening omkring amning. Det er ikke i orden at have bryster og gylp "flyvende" rundt i cafeen i følge af, mødre uden hæmninger og respekt for andre,mener, at alt nu handler om deres baby og at alle selvfølgelig ønsker at følge med i hele fodringssceancen.

Mødtes engang med 2 veninder (begge mødre og den ene havde sin dengang 5 mdr gamle pige med) i Lyngby storcenter.

Min egen datter (som var ca 3-4 måneder) skulle have mad,så jeg gav hende mad (læs=ammede;'indpakket' med stofble: 'maden' og hende).

Bag os sad der en 'ung mor' (pigebarnet var vel ca 20 år) og gav sit barn mad (læs=ammede) på sådan en måde, at både barn og bryst var klasket op på bordet til fuld skue for alle andre omkring hende (også dem længere væk), mens hun selv tjekkede de vigtige updates eller andet på sin mobil.Sikke et syn!

Så forstår jeg faktisk godt cafeejerne.Bare lidt synd nogen kan ødelægge det for andre,som af respekt, gerne pakker sig lidt ind.

Så til dels forstår jeg godt debatten.Men desværre er det som om,at det går ud over ALLE kvinder,som ammer i offentligheden.

Der er for meget fokus på brystet som noget sexistisk end ren og skær madkilde.For det er faktisk dét,som bryster er;bare ikke anno 2014.Reklamer af 'smukke og velproportionerede bryster på busserne fylder gaderne,musikvideoer og billeder af letpåklædte kvinder fylder medierne;og dette er acceptabelt i vores samfund,men at man ammer børn;det er nærmest blevet tabualiseret.

Kvinder er født til at die og brysterne er 'omvandrende madpakker'.De er også et bevis på frugtbarhed (som røven jo også er),så noget sexuelt er der over bryster,men vi har formået at gøre noget 'naturligt til unaturligt' ved at gøre brystet mere spændende og attraktivt, og alt efter hvilken situation man befinder sig i,hvor brystet er i centrum,finder man det fascinerende eller ulækkert,da vi forbinder  bryster med sex og ikke natur (her=mad og frugtbarhed).Vi har udviklet en ammeforskrækkelse.

Desværre kan denne ammeforskrækkelse være én af grundene til, at nogle nybagte mødre har svært ved at amme eller dropper amning "for dét der med flasken er jo så meget nemmere".For den lille,for moderen og også for den lille familie,når far skal give flaske en aften moderen er ude.

Min personlige holdning til det her er, at alle kvinder,der ammer, burde udvise en vis respekt overfor andre cafegæster og folk i offentligheden, men også at takt og tone burde være en selvfølge for enhver 'mand'(øh..læs=kvinde); ammende el ej.

Det vil sige uanset, hvad det handler om.For her gælder de 'uskrevne' regler.

Du står jo ikke og råber i restauranten,tager din egen mad med,tegner på det fine hvide dug,piller næse osv.

Så hvis man dækker sig til,hvilket jeg kun kan forestille mig de fleste gør,så kan jeg ikke se problemet.

Så hvorfor bliver man som kunde irriteret over handlingen? Fordi man ved, kilden er 'brystet'?Er det fordi de vælger at diskuterere og ytre sig over noget,bare fordi 'de kan'? Eller hvad er det,som kan få folk til at gå så meget amok?

I april 2014 kom der et lovforslag,som vil sikre imod forskelsbehandling i det offentlige rum af mødre,der ammer deres børn,og forældre,der giver flaske til deres babyer.

Forslaget ligger stadig til behandling.

Vil det så være en hjælp eller splitter det de 'ammende' og 'de andre'?

Nå men det skulle jo faktisk handle om Thailand og amning,så min undren må vandre videre med mig her i Thailand.

Men jeg har tværtimod ikke haft problemer her i Thailand og jeg har ikke ændret min procedure.

I Bangkok havde 2 af de store centre ammerum og puslerum.Ellers har jeg ammet på en bænk i et center, i en taxa og på restauranter.

Her på øen har jeg ammet på restauranter,på stranden,i en hængekøje og på en båd.

Thaierne er jo meget blufærdige (buddhister) og hvis man er af den ældre generation,så ved man,at man ikke viser sin krop frem ved at vise 'for meget hud'.

Fx så forstår de ikke de vesterlændinge som går fra stranden til en restaurant iført bikini.Og bare bryster bliver de rystet over.De er selvfølgelig blevet vant til det efterhånden,men de ser dog gerne,at de kvindelige turister beholdt sin overdel på.

Men når det gælder moderskab,amning og babyer,så er de store fortalere for, at dette skal ske på naturlig vis,hvis dette ellers er muligt.At amme sit barn er en naturlig og nødvendig handling.

Det er dog stadig et temmelig nyt emne her i Thailand; dét at amme offentligt, men dertil også noget,som er blevet taget ret alvorligt og hurtigt fået positiv opmærksomhed.

Deres højhed prinsessen Srirasmi Mahidol,som fødte sin førstefødte,en søn i 2005,er/var en fortaler og rollemodel for andre thaiere,som ammer.Hun vil sætte fokus på,at amning er sundt for barnet.

Srirasmi førte ligeledes kampagnen 

"Sai Yai Rak Jak Mae Su Luk" (Kærlighed og pleje fra mor til barn) med særlig fokus på amning.Hendes egen søn var på kampagnens plakater osv.

Så her i Thailand har jeg ikke mødt skæve blikke,som jeg ellers kan forstå andre får i Danmark.

Selvfølgelig udviser jeg respekt og dækker mig til,men jeg føler,at der er plads til ammende kvinder,som ser på barnets behov og hvor brystet ikke er i fokus.

 

Ting du ikke vidste om Koh Lipe..

Koh Lipe øen har virkelig forandret sig siden min første ankomst her i 2009.

Første gang jeg var her, var 'walking street' bare en lille sandvej og der var ingen køretøjer (såsom taxaer).

Der var ingen ATM's,7 Elleven eller noget hospital.Der var en lokal klinik,som gerne udskrev piller i forskellige former og farver,hvis du fejlede det mindste;og det var lige meget,hvad du fejlede,så fik du forskellige poser, som lignede mere noget,der kunne købes til en rave party.

Der var ikke lige så mange hoteller,butikker og restauranter.Og heller ikke så mange turister.

Man kan jo sige,at det er på godt og ondt.

Har fulgt med i mange diskussioner i forskellige fora,hvor folk beklager sig over,at øen er blevet mere turistet og der bygges flere og flere hoteller osv.Og det er da også ærgeligt,men som jeg hele tiden påpeger,så er man jo selv med til at bringe flere turister til øen,for ved hvert besøg kommer der en masse anbefalinger videre.

Vi eksponerer jo selv alle øen ved at komme og besøge den og tale godt om den og andre vil jo også opleve den.

For alle vil jo have en bid af kagen.

Så synes,at det er en ærgelig debat om, at folk synes,at det bliver for turistet osv.Vi er alle med til at skabe dette.

Det er lidt som i filmen 'The Beach',hvor man leder efter noget,som man kan have for sig selv.Et stykke af paradis.

Men der er altid nogen,der bliver grådige og egoistiske;og her tænker jeg på os,turister og ikke thaierne.Det er os,der vil have mere eller noget 'de andre ikke kan få fat i'.

Når jeg ser øen nu,kan jeg da godt tænke 'Hvordan kan der blive ved med at åbne restauranter,hoteller,butikker osv'.

Det er jo ikke alle restauranter,fx der er fyldte,men thaierne ser mulighed i os turister.Så det er ikke altid gennemtænkt men muligheden ligger der altid,og chancen tager man gerne.

Det er kun 1 år siden,at en ATM kom og når den er der,kommer der også en 7 Elleven.

Før i tiden skulle man medbringe en masse kontanter med sig eller også kunne man enkelte steder,såsom de store resorts,hæve penge men med en procent på 6-8 stk.

Det gør det så lidt nemmere med en ATM,men det er lidt ærgeligt med en 7 Elleven,efter min mening.

For hvad med de små lokale shops.

Visse ting kan du kun få i 7 Elleven.Fx deres varme retter.Men mange af de andre ting fås i andre shops og endda billigere.Men desværre har mange mennesker tendens til at handle dér, for de kender brandet i forvejen.Ikke at dét nødvendigvis er det bedste og billigste;og at de så har det største sortiment.

Fx hvad angår baby og børne produkter,har 7 Elleven ikke særlig meget at byde på og er endda dyrere end nogle andre shops på øen.

Jeg har så været lidt rundt omkring på øen og fundet min yndlings butik at handle hos.

Den hedder 'Cheap Cheap' (desværre har de ikke noget skilt over butikken,som indikerer dette,men personalet har t-shirts med navnet på) og ligger udenfor walking street.Mellem Mamas House og Ricci's House.

Det er en forholdvis stor butik med diverse varer såsom morgenmadsprodukter,skoleting,toiletsager,drikkevarer,snacks,baby og børne produkter som bleer,mælk,grød og frugtmos.

Prisen er fornuftig (billigere end 7 Elleven) og der er stor sortiment på det hele.

Jeg støtter hellere de lokale,hvis jeg har mulighed for det.

(Ikke at det skal lyde at jeg aldrig går i 7 Elleven,for det gør jeg; for at købe pariser toast..hehehe).

En anden ting,som jeg har lagt mærke til, at turister brokker sig over,er priserne.

Mad,drikkevarer,hotelophold osv.

Det er ikke fordi hotellerne,butikkerne og restauranterne tjener boksen på os turister,men de har store udgifter; 

el-udgifter og transportudgifter.

El er ekstrem dyr her på øen ift fx fastlandet eller bare at sammenligne med Phi Phi øen.

Dette skyldes, at Koh Lipe har sit eget el generator, som producerer el,hvor Phi Phi henter sit fra fastlandet.

Hvis man skal putte tal på det,så hedder det sig, at Koh Lipe betaler 23-27Baht   for 1 unit og på fastlandet betaler man 

3 - L 5 Baht  for 1 unit.Stor prisforskel.Derfor de dyrere varer,de dyrere hotelpriser og de dyrere retter.

Så når du køber et hotelværelse med a/c,køleskab,varmt vand og tv,så er det altså derfor, du betaler dét mere,end fx hvis det er med fan og udendørs badeværelse (medmindre hotellet er ud til stranden,så er det nogle andre priser).

Det er der mange,der ikke tænker over.

Transporten af mad,drikkelse osv er også ret krydret,så det skal man også lige tænke lidt mere over, inden man brokker sig over sin pad thai.

Derudover taler mange om affaldet på øen.Der ligger desværre en del affald rundt omkring og det skyldes lidt forskellige ting.

Dels findes der for lidt skraldespande rundt omkring og når de findes,er der ingen,der tager ansvar for at tømme dem,og så har det lolale folk (Chao Lay folket/sigøjner folket) manglende viden omkring affald/plastik.

Når det samler sig i bunker,så brænder de dét bare af.Om det er papir,træ,plastik,glas eller andet;det er lige meget.De brænder hvad som helst.

De har ikke forståelsen omkring affald; risiko for indånding af farlige stoffer og hvad det vil sige at genbruge ting.

Heldigvis blev der lavet et lille projekt her på øen for ca 1 år siden,hvor man frivilligt kunne være med til at hjælpe med at samle skrald; både her på øen og på de forskellige øer omkring Koh Lipe.

Det er frivilligt arbejde dvs. ingen får noget for det og man dukker bare op på Pattaya stranden om mandagen,hvor andre frivillige også venter og sammen tager man afsted og samler skrald op.

De forskellige hoteller og resorts er med til at sponsorere ting såsom longtail både,frokost,vand,afhentning af skrald,div poser,handsker og andet.

Så der er altså ingen penge i dette projekt.

Projektet kører stadig hver mandag,og der er flere fornuftige ideer på vej.

Desuden vandt Trash Hero Thailand i år en pris for deres engagement og har ligeledes spredt sig rundt i Thailand,hvor andre øer også har taget initiativ til at samle skrald op som et frivilligt arbejde.

Du kan læse mere om det her:

http://trashhero.org

Eller 'like' gruppen på Facebook,Trash Hero Thailand.

Alene tid #kohlipe

Så kom dagen,hvor Luna blev passet af far,mens mor slikkede lidt sol.Så skønt at have den tid til sig selv!

Luna var træt, efter vi havde spist morgenmad og blev ammet og faldt så i søvn.Så pakkede jeg min strandtaske og kyssede manden farvel og smuttede på stranden.

Der blev lagt et ordentligt lag solcreme på mit korpus og så lagde jeg mig for at læse et af mine 'Alt for damerne' blade.

Vidste ikke hvor længe hun kunne finde på at sove,da hun for tiden tager sig en halv times lur,men hun havde "kun" sovet 10 timer om natten og hendes behov er 12,så enten sov hun nu de 2 timer (det gjorde hun dagen forinden også) eller bare den halve time som 'normalt'.

På stranden havde jeg lidt uro i kroppen og kølede mig derfor i det skønne hav 10 min efter min ankomst.

Vandet var bare så lækkert!Og det var ikke fuldstændig ulideligt i vejret,da det havde regnet kraftigt de andre dage,så vejret var helt perfekt!

Efter ca 1,5 time gik jeg tilbage til bungalowen.

Da jeg kom ind,fik jeg hurtigt tegn af kæresten,at jeg skulle gå ud igen,da hun liiige var ved at falde i søvn.Så det gjorde jeg.10 min efter hørte jeg hendes gråd og døren blev åbnet.

Hun havde sovet 30 min og så fået lidt hirsegrød.

Så var hun ret træt og sov de der 15 min og vågnede derefter.

Da jeg kom ind,ammede jeg hende og straks faldt hun i søvn.

Dejligt med lidt alene tid,hvor det også går godt,så undervurdér ikke faderen  og brug ham,når der er brug for det.

Turen til Koh Lipe

Udhvilet,glade og klar på ø-livet,vågnede vi om formiddagen.Det havde været dårligt vejr på øen i et stykke tid,men det var blevet bedre her den sidste uges tid,fik vi at vide.Så vi forhørte os med folk på øen,om det blæste osv.Umiddelbart var jeg mest på at tage færgen med a/c fra Pak Barra til Koh Lipe,men der var kun en afgang,kl.11.30 og dér kørte vi først fra Had Yai.Så det blev med speedbåd (der var 3 afgange om dagen) kl.15.30.

Vi bestilte en privat bil/mini van,som kørte os fra Had Yai til Koh Lipe.Her var det noget nemmere at sidde og amme Luna og desuden kunne vi stoppe på en tankstation for at købe lidt forsyninger og evt. gå på toilettet.Vi havde nemlig hele bilen for os selv.

Og hvor er jeg glad for at have gjort det.Første del af turen var Luna oppe og kiggede ud og hyggede sig.Derefter blev hun ammet og faldt i søvn og sov nærmest restenen af turen.

Vi kom til Pak Barra ca en time og 45 min efter.Der var ca en time til før vi kunne komme ombord (dog i Thailand er intet sikkert,da der ofte er forsinkelser +30 min).Så vi fik os en is kaffe.Luna var atter sulten,så vi fik lov til at sidde indendørs hos nogle bekendte,hvor jeg kunne amme hende.

Da hun ikke var videre sulten,besluttede vi os at tage ned,hvor man checker ind.

Ved check in koster det 20 B yderligere pr mand (selve båd billetten køber man bl.a hos nogle af de mange bureauer som findes i Pak Barra og billett prisen er næsten samme hos alle udbydere),og de betales inden afgang.

På vejen til venteværelset købte vi noget lækkert frisk kokosis(40B for en stor kokosnød med 4-6 kugler).

Vi kom dog aldrig afsted til tiden (ikke fordi det undrer mig det store).

Der var 2 firmaer,der sejlede og vi skulle med båden med de mange thaier,

De gode siddepladser foran var ikke optaget (de er noget større end dem omme bagved),så dér satte vi os og det var helt rigtig valgt.Her brugte vi vores paraply til at skærme for.

Igen de første 20 min var hun vågen,men så blev hun ammet og sov restenen af turen.

Det bumpede lidt,men det var en god dag at tage afsted på.Luna var godt tilfreds.

Vi blev denne gang sat af på Sunset beach, hvilket normalt ikke sker.Dette var pga den stærke strøm på Pattaya og Sunrise Beach.

Det er lidt underligt,hvordan deres system fungerer (eller mangel på samme),men når man nærmer sig Koh Lipe,bliver man først sat af på en lille flydende ponton plads,hvor man skal af og så skal man yderligere betale 50Baht for en longtail, som skal sejle én hen til stranden,som er ca 300-500 meter foran én.

Det er noget besværligt,når man så har en masse bagage og et barn og de stiger de ellers har ned til longtail bådene,er lidt besværlige at stige ned af.

Men der er intet at gøre,da du står ude på havet og vil jo gerne ind til øen hurtigst muligt.

Det er faktisk lavet,så det lokale sigøjner folk,Chao Lay folket,har et arbejde.Men hvor ville jeg hellere betale de 50 B oveni speedbåd prisen og slippe af med alt det postyr.

Vi fik fat i en longtail og Luna fik høreværn på.De kan nemlig virkelig larme,de både.

Men denne var faktisk ok.Så hun fik dem hurtigt af igen (men mor nåede at få et billede af det).

Da vi kom til stranden stod der nogle fra div hoteller og afventede deres gæster.Vi ville blive afhentet af en lokal taxa og den kom ca 10 min efter.Vi kom til stranden omkring kl.17.30,så det var ikke kogende at stå på stranden,men faktisk rart.

Taxaen kom og tog vores bagage til hotellet og vi valgte selv at gå til dertil.

Så Luna blev placeret i klapvognen og så gik vi.På vejen fik vi et par myggestik,men Luna fik dog ingen,og det var det vigtigste.

På vejen til hotellet kom taxaen med vores nøgle og vi kom ind i vores bungalow,hvor al bagagen allerede var placeret.

Vi pakkede lige hurtigt ud,tog et bad og så tog vi ud til vores venner,som har en restaurant og bar tæt ved hotellet.

De laver så god mad,og vi var meget sultne.

Da vi kom frem,var det et glædeligt gensyn og Luna blev hurtigt nappet fra os og vi kunne for en gangs skyld spise sammen uden bekymringer.Luna ville nemlig gerne være hos den thailandske kvinde,som er ejer af restauranten.

Der blev bestilt 3 retter,som vi kunne dele og hvor var det nogle lækre retter!

Ved 21 tiden måtte vi dog trække os tilbage til hotellet.Luna var klar på at sove efter en hel dag med transport og nye indtryk.

Hun blev puttet,ammet og sov ret hurtigt.

Nyt eventyr ventede hende..og ikke mindst mere ro og fred (næsten da)

Udfordringen

Det kan godt være selve turen gik godt,men efterfølgende dage har været hårde.For hvad sker der egentlig med en lille baby på 4,5 måneder efter en rejse på 10 timer med tidsforskel og jetlag,tigerspring og en storby?

Well..Her hos os ramte jetlagget os alle 3.Forskellen er bare,at vi voksne godt  kan styre det; både at vi kan regulere søvnen men også,at vi ved, at der er gode tider i vente.

Første nat var derfor lidt skæv for os alle 3.Vi sov efter vi var ankommet til hotellet til midt på dagen og kunne ikke sove før kl. var 4 om natten (thai tid).

Vi nåede dog at tage til en shopping mall,Terminal 21 og få lidt at spise.

Her blev det også det første sted,hvor jeg skulle amme offentligt.

Vi spurgte derfor først nogle tjenere om det var okay,da thaierne er meget private og ikke særlig glade for babs og nutte.

Det var i orden,så længe brystet blev dækket til.Så som det plejer at foregå derhjemme;med en stofble henover.

Det gik da også fint til at starte med men Luna var stadig jetlagget,så hun blev hurtig ked af det,urolig pg pylret.Så jeg rejste mig og vuggede hende mens kæresten drak det sidste af sin Singha.

Så tog vi ellers bare tilbage til hotellet og prøvede at få lidt ro på.

Efterfølgende dage var lignende.Der skete alt for meget for Luna og samtidig at få en nogenlunde rytme var svært.Dog blev nattesøvnen rykket,så hun faldt i søvn kl.1 istedet for kl.4.

Men så kom feberen.

Den her dag faldt hun i søvn allerede kl.20.30.Det viste sig,at hun havde 38,4 i feber og hun havde hyppig afføring den næste 1,5 dags tid.Det var hårdt.For da hun vågnede var hun både pylret,træt og ikke til at trøste nogle gange.

Og noget af dagen hvor hun var syg,var vores rejsedag til Had Yai.

Her fik vi for alvor mærket,hvor slemt det var.

Vi skulle flyve med Air Asia fra Bangkok (Don Muang lufthavnen) til Had Yai.

Vi havde checket os ind via deres app men skulle selvfølgelig også af med bagagen osv.

Der er en værre postyr i den lufthavn,og selvom man kommer i god tid og har checket ind osv,så var det mega kaotisk,der var ingen system i tingene og flyet var forsinket uden nogen information nogen steder.

Jeg har ellers fløjet mange gange med dette selskab men må nok indrømme,at det er noget andet med et lille barn (der ovenikøbet er sygt).

Startede med at hun allerede var mega ked af det i lufthavnen.

Der var ikke rigtig nogen pusleplads,og hun havde skidt i bleen (måske for 4 gang den dag),så måtte tage min engangs liggeklud og stofble og lægge det på gulvet for så at skifte hende.Hun var stadig ked af det,og jeg forsøgte derfor at gå rundt med hende og vugge hende.

Da vi kom ombord var hun stadig ked af det og begyndte at græde mere og mere.Lagde hende derfor til brystet og hun blev rolig og faldt i søvn.Men så skete der dét,at piloten skulle give en eller anden besked over højtaleren til stewardesserne og det var så højt,at hun fik et kæmpe chok,så hun fløj op og begyndte at græde så ulykkeligt.

Hun skreg og skreg og det var virkelig svært at få hende til at blive rolig igen.

Det lykkedes dog endelig og hun faldt i søvn i mine arme.

Jeg sad meget akavet og låst i en stilling og oveni kunne vi ikke slå sædet tilbage,da vi havde fået en 'emergency' udgangsplads og hende der sad foran,havde selvfølgelig slået hendes sæde ned,så her sad jeg svedig med en varm,udmattet og syg baby på mig med en hånd og arm der sov skiftevis.Puha,sikke en tur...

Da vi ankom til Had Yai,fik vi en taxa til dét hotel,vi skulle bo på og jeg fik lige hurtigt spist den sandwich,som min kæreste havde købt i lufthavnen i Bangkok..og så sov Luna ellers.

Senere gik min kæreste ned og købte lækker thai mad til ingen penge og vi spiste det med velbehag og glædede os nu til at komme til øen og få lidt ro på.