Viser opslag med etiketten Bangkok. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bangkok. Vis alle opslag

onsdag den 28. oktober 2015

Sprogforskelle, do's and dont's og hvad du bør gå efter,når du er i Thailand (altså til de shoppelystne).

Man oplever mange underlige ting,når man er ude og rejse.Sproget,kulturforskelle,maden,tøjet,folket,præsentationer,osv.

Vi kan starte med sproget.
Thai sproget er svært og nemt på samme tid.Det er meget enkelt,da de fx ikke har datid og sætning konstruktionen er meget ligetil 'Kin khao'= 'Mig spise ris', meeeen til gengæld afgør tonen, om du fx er 'langt fra eller tæt på' (begge hedder 'glai' men har forskelllig tone for ordet).
Lidt spøjst..jeg har sjov lille historie ift at ikke kunne finde ud af det thailandske sprog..

Jeg har en veninde, som bor på øen og hun har en hund ved navn Maa.
Maa betyder flere ting men bl.a betyder det en 'hund'.
Så det tror thaierne også,at de hører,når der bliver kaldt på denne hund...Meeeen hunden hedder altså hest.Mega grineren men også temmelig forvirrende.

Derudover er der også en masse 'anderledes' navne på folk,ting og steder,som man støder på undervejs i Thailand.
Der er en masse Porn Resorts,der findes en Pik karaoke (denne er at finde på Koh Lipe),condom house,eye cappucino,french fry,mash tato osv.

    

Så det kan godt være, at man lærer et par fraser på thai, men man kan hurtigt få sagt tingene forkert og thaierne griner lidt af én,når dette sker..og det sker altså ofte.

     

Noget andet er kulturen og de mange uskrevne regler,som man som turist burde kende lidt til.
Man er altså en gæst i Thailand.
Det er derfor en god ide at have læst lidt på 'lektien' før man kommer til smilets land.

Thailand har skikke og traditioner og dem skal man respektere.
Bl.a kan vi starte med deres syn på kroppen,hvor fødderne er den 'beskidte' del og hovedet anses for at være den 'rene' del.
Derfor må man ALDRIG pege med fødderne,tage ting op af gulvet med fødderne eller sidde i et tempel med fødderne rettet mod buddha.

Men man må heller ikke røre andres hoveder og så at pege på ting er i det hele taget et dårligt skik.Du skal nok få at vide af en thaier,hvis du gør dette og at det ikke er i orden.

At ligge topløs,gå med nedringede trøjer er heller ikke velset i Thailand.

De ældre tiltales altid med et P' foran navnet og en yngre Nong' foran navnet.Det gælder selvfølgelig for dem,som stifter bekendtskaber i Thailand.

Man må ALDRIG omtale kongen og kongeriget med en negativ betoning.
Det samme gælder derfor pengesedler (kongen er illustreret på disse); at man ikke bare smider pengesedler på jorden,træder på dem eller lign.

Sidder man i biografen og der vises en hymne for kongen,så rejser man sig op.Det samme gælder, hvis man oplever dette på åben gade, og alle standser til hymnen.Du skal respektere dette og agere som de andre.

Når du fx er på en af de smukke øer,må du ikke tage fisk op med hænderne, gå på korallerne eller fiske (medmindre det er ud på havet).

     


Shopping 

Hva angår shopping,så er der en masse gode shoppemuligheder i Thailand.Men der er nogle specielle ting,som er værd at kigge efter.

Tag bl.a ud på Chatuchak weekend marked,som er et kæmpe marked med alt fra tøj til porcælen.

     

Her sparer du en masse penge ift de store centre.Det er nemlig også hér,at thaierne køber ind,når de skal handle ind til deres egne butikker.
Der er fx:

Fede sandaler til ca 150Baht, ca 35 kr.


    

Der er nogle fede vintagebutikker.Der er lækre sager som tasker,sko,solbriller osv men man skal have tålmodighed.

    

Du kan købe billige klip klappere til under 100 Baht, under 20kr, som fx er gode, når man starter ens rejse.

     

Desuden kan man købe skønne lyskæder,som koster ca 100-200Baht, 20-40kr. Dem, man kender under HappyLights, som koster 10 gange så meget,er også produceret i Thailand.


Træting og skønne tørklæder er også et gavehit.Indiske tæpper som fx sælges i Hay til ca 800-900kr,kan købes i Thailand på markedet til ca 1500-2000Baht, 300-450kr.
            

Thailandske liggepuder kan købes billigt og sendes afsted med posten (der ligger et posthus på markedet).
Puderne kan købes til ca 400Baht, 80-100kr, og afsendelsen varierer lidt i pris alt efter, om det er med fly eller skib.
Hvis du vælger at afsende den med et skib, 3 mdr 'rejse',så er det den billigste form og mange gange venter du ikke længere end 2 mdr.

   

Derudover elsker jeg at spise på markedet,da de har det hele 

   

   


   

   

   

   

God info inden du tager afsted:

-Hav god tid
-Tålmodighed
-Kontanter (der er dog adskillige ATM's rundt omkring markedet) 
-Kom i god tid,tidligt på dagen.
-Finder du en fed ting,så køb den med det samme.Det er svært at finde rundt i de mange stræder,og du finder højst sandsynligt ikke den ting igen.
-Prut om prisen ved køb af flere ting
-Tag sky train,den billigste og hurtigste måde at komme derind og ud fra.
-Køb for satan!Det hele er billigt!











tirsdag den 6. oktober 2015

På den igen..men det hele startede lidt forfra

Så er vi atter draget mod Thailand.
Har glædet os meget til at vise vores datter 'smilets land' med 'nye øjne'.
Men starten på den her tur kan dog slet ikke sammenlignes med de 2 første ture.

Så hvad er forskellen på nu og før....

Bevidsthed er en sjov ting,for den skaber både glæde,forundring og frustration.
Det har den ihvertfald gjort her hos os med en datter på ca 15 mdr, som igen skulle slæbes med forældrene til Sydøstasien.



Flyveturen blev et kæmpe hit hos hende.At se de store 'ting' bevæge sig i lufthavnen og så at stige ombord på et af dem; det var ren lykke.
Også at lette og se flyet på skærmen var  noget,som virkelig gjorde hende glad.
Men da glæden var overstået,legetøjet var kigget igennem og den sure dame (denne kommentar: "Åh nej",da hun så,at vi skulle sidde sammen de næste ca 10 tim),som sad ved siden af os efter gentagende gange ikke ville vinke (forventer ikke fremmede skal vinke eller lege med mit barn;men her taler vi om en kæmpe kvinde med et "smil",der pegede den 'forkerte retning') og aftensmaden var spist,så var der lige pludselig en anden 'melodi'.
Den melodi var 'gråd' med en vis portion overstimulation,en portion frustration (over man ikke bare kan tage alt op af mors taske) og at der alle vegne var skærme,som blinkede eller lyste og forstyrrede et hvert oplagt øjeblik til at sove..
Så 2 timer gik min kæreste og jeg skiftevis til værks og prøvede at få hende til at sove.
Ved 19tiden lykkedes det os endeligt.Thank god!
Kæresten var så sød at sætte 'Ted 2' på; på samme tid men med hver vores skærm.
Så havde vi en slags video-hygge.
Og hun sov videre...Så film nr 2 blev sat på.
Faktisk sov hun helt indtil, at der var en time til vi landede.
Og heldigvis var det også en glad pige,der vågnede dér.

I lufthavnen fik vi hurtigt vores bagage og så ud og finde en taxa.
Som jeg tidligere har nævnt i et af mine blogindlæg,er taxaerne i Bangkok mega korrupte; også selvom der står andet ved den automat,hvor man printer sit taxa nr ud.
På den sidste tur blev vi snydt; både da vi landede i Bangkok og så ned til lufthavnen,da vi skulle hjem til Danmark.
Denne gang prøvede vi selv at styre prisen lidt ved at aftale en pris på forhånd (trods taxameter...den stoler vi ikke længere på).
Vi startede ved at sige 350Baht inkl bom penge.Det var taxa manden ikke meget for og foreslog 450Baht.Så derefter 400Baht.Efter et par forsøg på 400Baht blev vi enige om de 450Baht.Stadig lidt højere end ca. 280Baht (uden bom penge),som det kan koste,hvis man finder en 'ærlig' thai-taxa-mand...Hvis man altså kan stole på deres taxameter..Nå,men vi kom afsted og uden at skulle bekymre om prisen på turen. 

Vi ankom til hotellet (tæt ved Asoke),men får så at vide, at vi kan betale 950Baht ekstra for at få værelset nu og her pga. vores 'tidlige' ankomst (kl.7) og ellers er værelset først tilgængeligt ved 10/10.30.
Suk..Hader 'overraskelser'...og specielt af denne slags.Med en træt og varm datter,der nærmest var ved at kravle ud af bæreselen,måtte vi takke ja til dette og bide det lidt i os;selvom vi følte os snydt.
Det har aldrig været et problem at komme tidligt om morgenen på dét her hotel og få værelset,men 'man kan jo altid tjene lidt ekstra',må hotellet da have tænkt!Suk!Thailand..

Trætte alle 3 lagde vi os til at sove og sov de næste 4-5 timer.
Efter vores lur tog vi et bad, gjorde os klar og tog så ud i Terminal 21 (et kæmpe center),som ligger 5-10 min væk fra hotellet.
De har forskellige restauranter og vi valgte en fiskerestaurant med fish'n'chips,pastaretter osv.
Datteren fik lidt æg fra min Ceasar salat,pasta,laks og noget af min mango juice.
Efter at vi fik spist, tog vi op til D Tac butikken (thailandsk telefon selskab) for at fylde penge op på vores thai nr, så vi kunne ringe og bruge internettet.

Til sidst tog vi ned i kælderen for at købe lidt ind i deres lækre supermarked,som svarer til Mad og Vin i Magasin og købte lidt mad til Luna,øl og yoghurt.
På vejen ud købte vi også lige en Bubble Tea og thai te med mælk (Cha Yen).Muuums!
Elsker at man kan få alle mulige drikke alle steder i Thailand.Og at de har en god variation såsom iskaffe,iste,Bubble Tea,kaffe,juice,shakes, frisk kokosnødvand,øl,vand osv.Tilmed at det er billigt!!
           


Da vi kom til hotellet fik Luna leget lidt.Omkring kl.19/19.30 var hun dog træt.
Og så tænkte vi,fedt; hun har allerede vendt det til thai tiden...
Men ak nej.Jeg nåede lige at få en time på øjet efter at have været lidt på nettet og bl.a få besvaret nogle mails osv,og så vågnede hun.Dvs ca 4 timer efter.
Der var intet at gøre.Hun var frisk.Suk!

Oveni var forældrene og hun sultne..Kl.23.Så hurra for 7/11.Kæresten rendte ned til den lokale 7/11 og købte mad.Der blev købt lidt toast og så en carbonara ret til L (men som mor endte at spise).

     


Maden blev spist.Og så blev datteren underholdt til kl.2.Derefter prøvede vi at putte hende men det tog lige 1 time,så vi sov først ved 3 tiden..

I dag vågnede jeg så som den første ved 8tiden og de 2 andre sov til kl.9.45.
Så gik vi ned og spiste morgenmad og pakkede de sidste ting ned og atter tog afsted mod lufthavnen.
    

Vi skulle videre mod Had Yai.Ca en 1,5 times flyvetur.
Men lige pludselig begyndte det at tordne og regne,så flyet blev forsinket.
         


Så her sidder vi nu og venter.....

lørdag den 15. november 2014

Udfordringen

Det kan godt være selve turen gik godt,men efterfølgende dage har været hårde.For hvad sker der egentlig med en lille baby på 4,5 måneder efter en rejse på 10 timer med tidsforskel og jetlag,tigerspring og en storby?
Well..Her hos os ramte jetlagget os alle 3.Forskellen er bare,at vi voksne godt  kan styre det; både at vi kan regulere søvnen men også,at vi ved, at der er gode tider i vente.
Første nat var derfor lidt skæv for os alle 3.Vi sov efter vi var ankommet til hotellet til midt på dagen og kunne ikke sove før kl. var 4 om natten (thai tid).
Vi nåede dog at tage til en shopping mall,Terminal 21 og få lidt at spise.
Her blev det også det første sted,hvor jeg skulle amme offentligt.
Vi spurgte derfor først nogle tjenere om det var okay,da thaierne er meget private og ikke særlig glade for babs og nutte.
Det var i orden,så længe brystet blev dækket til.Så som det plejer at foregå derhjemme;med en stofble henover.
Det gik da også fint til at starte med men Luna var stadig jetlagget,så hun blev hurtig ked af det,urolig pg pylret.Så jeg rejste mig og vuggede hende mens kæresten drak det sidste af sin Singha.

Så tog vi ellers bare tilbage til hotellet og prøvede at få lidt ro på.
Efterfølgende dage var lignende.Der skete alt for meget for Luna og samtidig at få en nogenlunde rytme var svært.Dog blev nattesøvnen rykket,så hun faldt i søvn kl.1 istedet for kl.4.
Men så kom feberen.
Den her dag faldt hun i søvn allerede kl.20.30.Det viste sig,at hun havde 38,4 i feber og hun havde hyppig afføring den næste 1,5 dags tid.Det var hårdt.For da hun vågnede var hun både pylret,træt og ikke til at trøste nogle gange.
Og noget af dagen hvor hun var syg,var vores rejsedag til Had Yai.
Her fik vi for alvor mærket,hvor slemt det var.
Vi skulle flyve med Air Asia fra Bangkok (Don Muang lufthavnen) til Had Yai.
Vi havde checket os ind via deres app men skulle selvfølgelig også af med bagagen osv.
Der er en værre postyr i den lufthavn,og selvom man kommer i god tid og har checket ind osv,så var det mega kaotisk,der var ingen system i tingene og flyet var forsinket uden nogen information nogen steder.
Jeg har ellers fløjet mange gange med dette selskab men må nok indrømme,at det er noget andet med et lille barn (der ovenikøbet er sygt).
Startede med at hun allerede var mega ked af det i lufthavnen.
Der var ikke rigtig nogen pusleplads,og hun havde skidt i bleen (måske for 4 gang den dag),så måtte tage min engangs liggeklud og stofble og lægge det på gulvet for så at skifte hende.Hun var stadig ked af det,og jeg forsøgte derfor at gå rundt med hende og vugge hende.
Da vi kom ombord var hun stadig ked af det og begyndte at græde mere og mere.Lagde hende derfor til brystet og hun blev rolig og faldt i søvn.Men så skete der dét,at piloten skulle give en eller anden besked over højtaleren til stewardesserne og det var så højt,at hun fik et kæmpe chok,så hun fløj op og begyndte at græde så ulykkeligt.
Hun skreg og skreg og det var virkelig svært at få hende til at blive rolig igen.
Det lykkedes dog endelig og hun faldt i søvn i mine arme.
Jeg sad meget akavet og låst i en stilling og oveni kunne vi ikke slå sædet tilbage,da vi havde fået en 'emergency' udgangsplads og hende der sad foran,havde selvfølgelig slået hendes sæde ned,så her sad jeg svedig med en varm,udmattet og syg baby på mig med en hånd og arm der sov skiftevis.Puha,sikke en tur...
Da vi ankom til Had Yai,fik vi en taxa til dét hotel,vi skulle bo på og jeg fik lige hurtigt spist den sandwich,som min kæreste havde købt i lufthavnen i Bangkok..og så sov Luna ellers.
Senere gik min kæreste ned og købte lækker thai mad til ingen penge og vi spiste det med velbehag og glædede os nu til at komme til øen og få lidt ro på.




tirsdag den 11. november 2014

Sawasdee kaa!

Så er vi kommet til smilets land og jeg ligger nu som den eneste vågen af os 3.
Jetlagget har taget over min krop!
Nå men lad os skrue tilbage til tiden.
Vi skulle flyve kl.14 med Thai Airways.Tidspunktet var sådan set ok,men vi havde forudset,at det ikke ville blive til noget søvn for os forældrene.
Det, vi håbede på,var,at Luna slap for tryk i ørerne og at hun ville kunne få nogle lure.
Hjemmefra Østerbro tog vi afsted kl.11.
Vi var egentlig i god tid,men togtrafikken valgte selvfølgelig at have problemer den dag;både Øresundstoget og metroen til lufthavnen.Så turen derud tog os ca.1 time og et kvarter,hvor det ellers ville tage os ca 20-30min.
Turen startede altså mindre heldigt.

Da vi kom til lufthavnen var der heldigvis ikke nogen i køen,så vi kom straks til check in skranken.
Da vi ikke har prøvet at rejse med et lille barn,måtte vi lige høre,om klapvognen blev afleveret ved 'odd-size' skranken eller om det kunne komme ombord.
Stewardessen fra Thai Airways synes den virkede stor (over en meter sammenklappet),så den måtte vi tage og aflevere ved odd-size skranken.
Men forinden fik vi lige en kop kaffe,da hun var faldet i søvn i klapvognen og den tid kunne lige så godt udnyttes.
Så tog jeg hende i bæreselen og så gik vi op til paskontrollen.
Det gik nemt og fint og så havde vi et kvarter,hvor vi købte lidt slik,vand (vigtigt når man ammer,så det ikke mangle) og gaver til Thailand.
Vi gik til vores gate og stille og roligt blev div sæderækker kaldt ind.
Da vi kom ombord skulle vi sidde med en anden dame men ellers havde vi en plads,hvor vi også kunne få en speciel lift puttet på væggen foran os til Luna.
Hun var rigtig sulten (havde ikke spist i 4 timer),så hun gik selvfølgelig kold såsnart hun kom til brystet...Der var vi ikke lettet endnu.
Der kom en steward og spurgte,om vi havde bestilt mad til hende og hvor gammel Luna var.
Så kom øjeblikket..Hun var selvfølgelig mere eller mindre færdig med at spise,så det der med at udligne trykket ved at ligge og sutte,lykkedes ikke helt.
Heldigvis mærkede hun intet til det og sov 5 min efter vi var kommet op i luften.
Kort tid efter fik vi så vores mad og jeg fik sat bakken på mine ben og kunne så sidde med hende i mine arme og selv få noget at spise.
Hun sov 1,5 time og så vågnede hun.Her gav vi hende den mos,som vi havde fået af personalet ombord og det gik så fint.
Kort tid efter sov hun igen.Dog kun en halv time.
Derefter fik vi leget og snakket med hende og så blev lyset slukket.
Luna formåede så at lave i bleen 2 gange.Anden gang rigtig meget endda.
Og så fik hun ellers en lur mere.Også en halv time og derefter var vågen ca 1,5 time, hvor hun så snuppede den lange lur på omkring 3 timer.
Hun sov helt til vi skulle af flyet.
Der havde vi også ramt hendes alm sovetid.Dvs kl. var ca 20-21 dansk tid.
Vi nåede aldrig at få vores lift.Ikke fordi personalet glemte det,men fordi hun sov på det tidspunkt, hvor de spurgte og desuden samsover vi derhjemme,så havde svært ved at forestille mig,at hun ville ligge i sådan en,når tingene nu var så 'nye' og uvante.
Da de kom rundt med morgenmaden,kom de også med Lunas morgenmad.
Måske virker Thai Airways dyrt for nogen,men de har god service.
Vores billetter kostede os ca 6000kr t/r.
Hendes billet ca 900kr t/r og her var den lift så et tilbud til hende.Oveni manglede der ikke noget mad til hende.Tror de kom med 4 glas mos og noget mælk..Så der var rigeligt.

Da vi var landet,tog jeg hende i bæresele.Her vågnede hun.
Ved paskontrollen var hun blevet så ked af det (det var nu 4 timer siden jeg havde ammet hende),at jeg måtte stå og vugge hende.
Vi fik vores bagage og så faldt hun atter i søvn.
Vi stod og overvejede,hvorvidt vi skulle vække hende og give hende mad eller bare tage en taxa til hotellet.Turen til centrum tager normalt omkring 30-45 min.
Bare ikke i dag.I dag tog det ca 1,5time.Folk skulle på arbejde lige der omkring (vi landede ved 6 tiden).
Hun vågnede midt i køreturen.Dog glad og snakkesagelig.Kun 5 min fra hotellet blev hun urolig og ked af det.
Men da vi kom frem til hotellet kunne vi ikke vente længere.
Så da vi havde checket os ind,tog vi straks op til værelset og lagde os,hvor hun fik mad og så tog vi så alle 3 en lur.
Vi var helt færdige og sov 6 timer og var klar på nye eventyr..Bangkok byen!