Kunne ikke sove i går nat pga jeg fik hostet i 3 timer.Forsøgte at drikke en masse væske,stå op og smurte til sidst noget Vicks på brystkassen.
Jeg har læst,at denne røgsky sagtens kan være skyld i min hoste,slim og snot.Og flere døjer med ondt i hovedet,træthed,snot og 'tør hals' her på øen.
Den her røgsky/'haze' er virkelig slem nu.
Der har været lidt af den hele tiden, men nu har den også 'taget' Koh Adang.
Øen er slet ikke længere at se for røgskyen.
Der rådes, at folk bruger 'masker',som kan købes på fastlandet i div pharmacies.
Jeg hader bare at ligge syg på en rejse.Det er ikke så slemt,at jeg må ligge i sengen,men røgen har påvirket mig meget de sidste 3 dage.
Ja, og når vi nu taler om sygdomme,så vil jeg gerne forklare jer derude, hvorfor jeg bruger de her 'giftige' cremer og sprays,som kan købes over alt i Thailand.
Lad mig lige vise jer et billede af den spray, som sprøjtes på mine ben og arme hver aften omkring kl.17.30-18 og op ad aftenen:
Jeg har brugt denne spray og creme de sidste mange år.Det virker!
Altså; den dufter nogenlunde og så indeholder den mindre DEET end så mange andre myggeafskrækkende produkter.
Til min datter fandt jeg en olie,som skulle afskrække myggene.Og er uden DEET.
Den ser således ud:
Ved ikke om den virker eller ej,men vores datter har dog alligevel fået nogle myggestik ( også loppebid og myrebid).
Det andet produkt,som jeg bruger indeholder DEET.
DEET eller N,N-diethyl-meta-toluamid har været kendt og brugt som myggespray i mere end 60 år.
DEET blev dog forbudt i Danmark i 90'erne; selvom det findes i vores nabolande fx i Sverige.
I Miljøstyrelsen, som godkender myggemidler, har man umiddelbart intet imod D.E.E.T. Når midlet ikke er godkendt, skyldes det, at producenten ikke ville indsende alle de data, som styrelsen krævede.
Det siges at være den mest effektive myggemiddel, der kendes.
Stoffet har dog en række ubehagelige egenskaber. Det kan bl.a. opløse plast, og det er sat i forbindelse med sundhedsproblemer.
DEET kan også blokere for enzymer, der er nødvendige for, at nervesystemet fungerer korrekt. Da der desuden er rapporteret om øget resistens over for DEET, leder mange forskere efter alternative og bedre midler.
Når det så er sagt,så vil jeg dog stadig konkludere,at jeg gerne tager risikoen og bruger DEET for at minimere mine myggestik,indtil jeg finder et 'naturligt' produkt,som kan gøre samme underværker.
Og dette gør jeg alene af en grund!
Okay, myggestik klør men ikke engang dét,er grunden til jeg sprayer gift direkte på min krop!
I 2012 hvor jeg befandt mig på Koh Lipe og skulle arbejde i 4-5 mdr,kom jeg ud for det mest grusomme,som jeg nogensinde havde oplevet.
Jeg var blevet stukket af en myg som så mange gange før, men denne gang var det 'mere end bare et stik'.
Min kæreste var på det tidspunkt tilbage i Danmark, men jeg havde fået besøg fra Danmark af en familie,hvis børn jeg havde passet.
Vi skulle på en bådtur med dem og nogle thai venner.
Om morgenen ved morgenmaden følte jeg mig lidt sløj og utilpas og dermed ikke sulten,men tænkte det måtte være varmen,der påvirkede mig.
Vi tog derfor afsted uden at tænke mere over min manglende appetit.
På bådturen begyndte jeg pludselig at fryse, hvilket var meget underligt, når det nu var slut marts og der var varmt og tungt i vejret i Thailand.
Jeg holdt en sarong om min krop for at holde på varmen.
Da vi kom til en af øerne,hvor der skulle spises frokost og derefter snorkles,havde jeg stadigvæk ingen appetit,frøs og følte mig også træt.
Så jeg lagde mig direkte ud i solen (alle andre sad under træet for at få skygge) og sov lidt.
Da vi kom tilbage fra bådturen, følte jeg mig utrolig træt og derfor lagde mig til at sove, inden jeg skulle arbejde.Men da jeg vågnede,følte jeg, at jeg var syg og måtte ud og fortælle, hvor jeg arbejdede,at jeg desværre var syg.
Sov det meste af aftenen dér, men da jeg vågnede,havde jeg pludseligt feber og følte mig hævet i ansigtet.Hele mit ansigt kløede og gjorde ondt på samme tid.
Jeg satte billedet op på facebook og troede bare,at det var min nældefeber,som jeg også var plaget af som barn.
Jeg fik pludselig mange beskeder (mest fra folk som boede på øen) og mange syntes, at jeg skulle kontakte et apotek (dengang var der ingen læger eller et hospital,som der findes nu).
Næste dag var jeg endnu dårligere og havde stadig ingen appetit.
Denne gang havde jeg også fået udslæt af forskellig art rundt på kroppen.
Da jeg var på vej ud for at tage på apoteket, fik jeg det pludselig meget skidt,og måtte løbe ud på toilettet og brækkede mig.
Efterfølgende tog jeg forbi apoteket.
De mente, at det var en allergisk reaktion og jeg fik noget antihestamin mod mine udslæt.
Jeg talte så med parret, som jeg arbejdede for og de mente,at jeg skulle tage til fastlandet til et hospital.
De overbeviste mig og næste dag skulle jeg afsted.
Det fantastiske var,at Trine,børnenes mor (familien fra Danmark,hvis børn jeg havde passet i Danmark),insisterede at tage med mig.Tror min tilstand må have været meget mere kritisk, end jeg selv gik og troede.
Det takkede jeg ja til,men havde det lidt skidt,at hun nu skulle forlade sin egen familie og ferie for at 'passe på mig'.Men i dag er jeg hende taknemmelig (Tusind tak for det Trine!!!)
Næste dag var endnu mere slem end de andre dage.
Jeg havde en masse udslæt,havde ikke spist i 3-4 dage,var tom for energi,havde feber,ondt i kroppen og havde konstant kvalme.Føltes som den værste influenza ever!
På en eller anden måde kom jeg afsted ned til båden sammen med Trine.
En anden thaier,som jeg kendte,skulle også afsted til Hat Yai.Han hjalp os lidt (såvidt jeg husker).
Jeg havde det mega skidt på bådturen og ønskede bare, at turen snart var overstået.
Da vi kom til Pak Barra, følte jeg trangen til at kaste op, men kunne ikke,når det kom til stykket.
Så var der også lige en halvanden times tur fra Pak Barra til Hat Yai.Jeg husker egentlig ikke så meget af turen og til jeg kom til et hotel.
Hotellet,hvor jeg blev sat af,var ejet af et familiemedlem til dem,jeg arbejdede for.Jeg havde mødt vedkommende (thai person som talte ikke engelsk) et par gange.
Det næste,som jeg husker,er at sidde i en bil,og komme frem til Bangkok Hospital i Hat Yai.Et privat hospital.
Her kom en sygeplejerske med en kørestol,hvor jeg satte mig op og blev kørt til forskellige skranker.
Bl.a ville de sikre sig,at jeg var medlem af en forsikring, som jeg ellers fortalte dem.
Da der var grønt lys,kørte de mig til et andet rum,hvor mine forskellige 'værdier' (blodtryk osv) blev taget.
Bl.a også en blodprøve.
Derefter skulle jeg vælge et værelse ud fra et katalog,som jeg fik vist.Jeg tog det billigste,men fik dog et dejligt stort rum med eget bad,tv og køleskab.
En læge kom og sagde, hvad jeg højst sandsynligt fejlede: jeg havde dengue feber.Og nok den mest slemme af dem!
Men de skulle lige tjekke blodprøverne,før de kunne være sikre.
Det viste sig dog at være sandt.Jeg havde fået dengue (via en myg).
Jeg havde endda fået den slemme af dem (der findes vist 4 forskellige slags): hæmorrhagisk dengue,hvilket kan medføre, at blodet ikke kan koagulere.Det er en alvorlig og potentielt dødelig tilstand med høj feber og blødningstendens.
Jeg tror ikke, at jeg fattede så meget af det dengang,da jeg var lettere omtåget og tappet for energi.
Jeg husker nogle få ting fra hotellet efterfølgende.
Jeg havde lige fået min menstruation,så da lægerne opdagede det,var der endnu en ekstra grund til at være bekymret; pga den hæmorrhagiske dengue.
Derudover husker jeg,at
Trine,som fulgte med mig til Hat Yai,spurgte om hun skulle købe noget til mig,men min appetit var stadig ringe og bad hende at købe lidt at drikke og yoghurt.Dog ringede sygeplejeskerke hver dag til mig for at høre hvilken morgenmad,frokost og aftensmad,jeg var interesseret i,og der var forskellige lækre valg.Fx bøf med pommes.Men jeg kunne intet spise,da jeg døjede med en frygtelig kvalme,som jeg heldigvis fik medicin for.
Så hver dag hentede de tallerkenen med maden, som slet ikke var blevet rørt.
Da jeg fik tildelt et rum,fik jeg at vide, at nogle dage forinden, var der blevet indlagt en canadisk pige,som også havde været på Koh Lipe og havde fået dengue.Hun lå dog stadig på hospitalet da jeg blev udskrevet.
Det eneste jeg fik på hospitalet var en væskebehandling via drop med salttilskud og mineraler.
Der findes ingen medicin mod dengue og man må bare afvente og håbe kroppen er stærk nok til at modarbejde sygdommen.
Jeg var indlagt i 6 dage.Lå og sov 80% af dem.Hver morgen kom en sygeplejeske for at tjekke til mig og fortælle mig, hvor vigtigt det var,at jeg drak al den væske i kanden,som stod foran mig og så fik jeg taget blodprøver.
3 dage forinden udskrivelsen skete der så pludseligt noget.
Dét,som lægen havde håbet på (og selvfølgelig mig selv;vidste bare ikke, at netop dét her var et godt tegn):
jeg fik pludseligt mega røde ben med små hvide pletter.Det lignede jeg havde dyppet benene i noget varmt vand; så røde var de!
Jeg troede,at det var en af de ting ved at få dengue; med alle de udslæt,som jeg ellers havde fået, da jeg så det.
Men lægen var henrykt og det samme var jeg,da jeg hørte hvorfor: Kroppen var nemlig igang med at modarbejde sygdommen.Stille og roligt faldt feberen,blodtallene så bedre ud og jeg fik mere energi.
Så 6 dage efter var jeg endelig blevet udskrevet.
48000Baht fattigere...Så hurra for rejseforsikring.
Bangkok Hospital var godt.Deres personale var super søde og kompetente.
Det var desværre kun lægen, der talte engelsk, men heldigvis havde jeg et par thai fraser at gøre godt med.
Jeg var meget svag et godt stykke tid efter.Kunne ikke klare at stå op for længe ad gangen og havde ingen krafter til at løfte ting osv.
Mine ben blev heldigvis normale at se på,men det påvirkede meget min krop,da jeg lige pludselig skiftede 'ham' ved at tabe den hårde hud på fødderne og tabte pludseligt en masse hår.
Da jeg kom til øen,snakkede jeg med flere lokale,som også havde fået dengue eller kendte nogen andre,der havde fået det.
Senere kom der nogle 'specialister' til øen og sprøjtede med gift på de mest udsatte områder,hvor der havde været flest folk med dengue tilfælde.
Jeg læste så efterfølgende, at der der rundt omkring i Asien havde været en epidemi af dengue i den periode og det var åbenbart noget, der skete hver 4-5 år.
Jeg vil ikke ønske dette min værste fjende,og derfor tænker jeg ikke længere over,om myggesprayen indeholder DEET eller ej,så længe den hjælper mig.Og det gør denne her spray.
For de her sygdomme er ret slemme og det kan godt være,at jeg ikke længere kan få den hæmorrhagiske dengue,men jeg kan desværre få en af de andre 3...
