Viser opslag med etiketten Rejse med børn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rejse med børn. Vis alle opslag

lørdag den 6. februar 2016

Pakkeliste

Så fik jeg endelig skrevet ned,hvad vi pakker til Luna.Det kan godt være jeg har misset nogle små ting,men ellers ser det ca. sådan ud:

-hagesmæk
-evt myggenet (gode til at putte om barnesengen eller til klapvognen,hvis barnet skal tage en lur i sådan én)
-badering 
-dyne/tæppe
-bæresele
-solbriller 
-2-3 solhatte
-sandaler,sko og futter
-evt flaske til at fylde vand i og en lille kop
-evt grød og mos i poser (mest hvis man har en 'yndlings' hjemmefra,da disse også kan købes på øen)
-solskærmer til klapvogn
-termometer +evt medicin såsom paracetamol,øjendråber (paracetamol i form af stikpiller er svære at få fat i her i Thailand)
-iPad 
-babyalarm
-legetøj
-evt strandlegetøj 
-sutter,klude,bamse
-høreværn
-bleer og svømmebleer
-vådservietter
-solcreme (hvis den skal være øko)
-klapvogn
-taske (lille pusletaske og et net til klapvogn)
-evt bestik og tallerken
-tøj til ca en uge (2 natdragter,2-3 svømmetøj,1-2 par strømpebukser,5 kjoler,3-4 par bukser,3-4 t-shirts,2-3 bodys med korte ærmer)
-zinksalve
-sprit til hænder
-vaccinationsbog
-pas
-tandbørste og tandpasta

Den her gang havde vi pakket en lille kuffert til Luna (Trunki) og så havde hun sin egen 'håndbagage' med,hvor der var alle hendes legeting til flyveturen.
Pusletasken havde jeg i min håndtaske,men denne var sparsom på ting :
Bleer,vådservietter,en stofble,skifteunderlag,en lille pose med:zinksalve,håndsprit,øjendråber,ekstra skiftetøj,et lille legetøj til at lege med når der pusles.

    


Vores vigtigste ting at have med på rejsen til Luna må være bæreselen,klapvogn og termometer.Bæreselen har være så praktisk i mange sammenhænge.Specielt ude i lufthavnen.
Den har været guld værd!!

   

torsdag den 4. februar 2016

Rejse billigere og +/- ved at spare.

Så skete det igen og vi er taget afsted mod Thailand.
Selvom det er 4.tur for vores datter,så er det en ny tur for hende og for os på mange punkter.
Luna er blevet noget større og mere bevidst,så det påvirker selvfølgelig også rejsen.Både med søvnen,underholdningen på flyet,mad og drikke,humøret osv.
Derudover har vi valgt at mellemlande  istedet for at tage turen direkte, som vi ellers har gjort for at spare lidt.
Men kan det overhovedet svare sig?

Vores tur startede egentlig meget fint.Vi kom lidt senere ud af døren,men vi havde checket ind i forvejen (dette kunne gøres 36 timer forinden) og da vi kom i lufthavnen,kunne vi alligevel ikke aflevere vores bagage før 2 timer inden flyafgangen (vi havde regnet med 3 timer).
Men der var jo en mellemlanding,så først skulle vi flyve til Helsinki og så videre mod Bangkok.Vi havde valgt at flyve med Finn Air.

Luna faldt i søvn i lufthavnen før vi kom til en skranke for at aflevere bagagen og sov en time.
Det kedelige var,at vi ikke kunne sidde sammen fra Helsinki til Bangkok.
Der var kun få pladser tilbage,så min kæreste sad foran mig.Men det var trods alt bedre end sidde hver sit sted.
Vi håbede dog lidt på,at pladserne til børnefamilierne var 'låst' i deres eget system som fx hos Thai Airways og at de så ville hjælpe os at sidde sammen som en familie;men nej,desværre.

Damen ved skranken sagde, at vi kunne spørge i Helsinki ved gaten,men at hun ikke kunne love noget.
Det gode var dog, at vi fik lov til at tage klapvognen med helt op til gaten,hvilket var rigtig rart.

Da vi kom igennem sikkerhedskontrollen osv,vågnede Luna.
Det gik smadder fint bagefter.Vi fik shoppet lidt til vores venner i Thailand,lidt solcreme,lidt frokost og så lidt vand til turen.
Så mødtes vi med vores venner,som også rejste med deres lille datter på 10mdr og skulle videre mod Koh Lipe med os og vi fik en hurtig sludder.

Det viste sig,at et andet par,som de kendte også skulle rejse med samme fly som dem og de skulle også til Koh Lipe.De kendte så også nogle af vores venner,som befandt sig på øen nu.
Dem hilste vi så også lige på.
....Sikke en lille verden🌏


Flyveturen fra København til Helsinki tog ca 1,5 time,men desværre var vores fly forsinket en halv time og da vi kun havde 40 min fra vi landede til vi skulle videre til Thailand,var der pludselig lidt pres.Heldigvis havde vi overhørt andre rejsende fra København til Bangkok,så vi prøvede at berolige os selv ved at sige,at 'selvfølgelig' måtte flyet da vente på så mange rejsende istedet for at ombooke billetterne og give kost og logi.


Selve turen ift Luna gik fint.Der var fin underholdning i form af klistermærker og bøger,som hun havde fået i sin egen taske.

Da vi landede i Helsinki var vi lidt spændte ift vores næste fly,men det viste sig,at det var 30 min forsinket.
Vi skulle dog igennem et paskontrol og gaten lå selvfølgelig længst væk,hvor vi var landet.Vi nåede dog at komme helt til gaten og så kom boarding skiltet op.
Ved skranken prøvede vi så at spørge om vi evt kunne få nogle pladser sammen,men det kunne ikke lade sig gøre,da flyet var fuld booket.Suk..Nå, men da altid noget vi sad nogenlunde tæt på hinanden.
Ombord på flyet faldt Luna hurtigt i søvn.Hun var helt smadret.Hun sov næsten lige efter vi lettede og så ca 3 timer.Så min kæreste og jeg tænkte,at hun nok sov den lange lur nu.

Vi fik aftensmad ombord.Dog var der ikke noget til Luna.Heldigvis havde vi købt lidt til hende i København.På dét tidspunkt lå hun dog og sov.
Når man fx flyver med Thai Airways,så er de meget obs på barnet og man får mad til børnene (alt fra babymad til 'toddler' mad).
Det savnede jeg lidt på Finn Air.

Luna vågnede efter 3 timer.Hun var ret rolig og hyggede sig heldigvis.
Da det var sovetid på flyet,var Luna til gengæld ikke træt.Så det var en udfordring at holde hende beskæftiget mens andre 'sov'. 
Hun begyndte så småt at blive træt men så blev lyset tændt og der skulle snart komme morgenmad.Det var rigtig svært for hende at falde i søvn.
Ca en time inden landingen fik jeg hende til at sove.Hun kom op i en bæresele og blev 'vugget' i søvn,men det gjorde hun kun i en halv time,da hun vågnede grædende op efter der var en høj stemme fra højtaleren,som skulle give en meddelelse.Det føltes virkelig op ad bakken.
Ankom til Bangkok ved 7.30 og tog hurtigt en taxa og her nåede Luna også at falde i søvn..halv time inden vi nåede hotellet..Suk...

Jeg synes Finn Air virker fine...hvis man ikke er en børnefamilie.Det var en ny maskine og meget 'spacy'.Personalet virker søde og der lidt mad og drikke (der er lidt øl og vand ved maden og derefter kan dette tilkøbes).

Dog rejser man som en børne familie,så er Thai Airways så meget bedre.Deres service er først og fremmest meget bedre,de har mere fokus på børnefamilier og har man glade forældre,så har man også glade rejsende ombord (ved at der er mange som frygter de værste scenarier ombord,når de ser børn).
Bare det at kunne få en speciel plads; bare at kunne sidde sammen som familie,gør det aå meget nemmere,da der er mere hjælp at hente fra den anden forælder fx ved spisning eller når barnet skal sove og fylder lidt.
Næste gang vi rejser har Luna så et sæde for sig selv og vi skal betale for en almindelig billet,så der vil det være underordnet,men jeg savner nu alligevel Thai Airways og den direkte rejse uden stress og tanker om hvorvidt man når nu det næste fly...

     


     



         
     









onsdag den 21. oktober 2015

Hoste pga røgsky, myggespray med DEET og dengue feber

Kunne ikke sove i går nat pga jeg fik hostet i 3 timer.Forsøgte at drikke en masse væske,stå op og smurte til sidst noget Vicks på brystkassen. 
Jeg har læst,at denne røgsky sagtens kan være skyld i min hoste,slim og snot.Og flere døjer med ondt i hovedet,træthed,snot og 'tør hals' her på øen.


Den her røgsky/'haze' er virkelig slem nu.
Der har været lidt af den hele tiden, men nu har den også 'taget' Koh Adang.
Øen er slet ikke længere at se for røgskyen.
Der rådes, at folk bruger 'masker',som kan købes på fastlandet i div pharmacies.


Jeg hader bare at ligge syg på en rejse.Det er ikke så slemt,at jeg må ligge i sengen,men røgen har påvirket mig meget de sidste 3 dage.

Ja, og når vi nu taler om sygdomme,så vil jeg gerne forklare jer derude, hvorfor jeg bruger de her 'giftige' cremer og sprays,som kan købes over alt i Thailand.
Lad mig lige vise jer et billede af den spray, som sprøjtes på mine ben og arme hver aften omkring kl.17.30-18 og op ad aftenen:

   

Jeg har brugt denne spray og creme de sidste mange år.Det virker!
Altså; den dufter nogenlunde og så indeholder den mindre DEET end så mange andre myggeafskrækkende produkter.

Til min datter fandt jeg en olie,som skulle afskrække myggene.Og er uden DEET.
Den ser således ud:

   

Ved ikke om den virker eller ej,men vores datter har dog alligevel fået nogle myggestik ( også loppebid og myrebid).

Det andet produkt,som jeg bruger indeholder DEET.
DEET eller N,N-diethyl-meta-toluamid har været kendt og brugt som myggespray i mere end 60 år.
DEET blev dog forbudt i Danmark i 90'erne; selvom det findes i vores nabolande fx i Sverige.

I Miljøstyrelsen, som godkender myggemidler, har man umiddelbart intet imod D.E.E.T. Når midlet ikke er godkendt, skyldes det, at producenten ikke ville indsende alle de data, som styrelsen krævede.
Det siges at være den mest effektive myggemiddel, der kendes.

Stoffet har dog en række ubehagelige egenskaber. Det kan bl.a. opløse plast, og det er sat i forbindelse med sundhedsproblemer. 
DEET kan også blokere for enzymer, der er nødvendige for, at nervesystemet fungerer korrekt. Da der desuden er rapporteret om øget resistens over for DEET, leder mange forskere efter alternative og bedre midler.

Når det så er sagt,så vil jeg dog stadig konkludere,at jeg gerne tager risikoen og bruger DEET for at minimere mine myggestik,indtil jeg finder et 'naturligt' produkt,som kan gøre samme underværker.

Og dette gør jeg alene af en grund!
Okay, myggestik klør men ikke engang dét,er grunden til jeg sprayer gift direkte på min krop!

I 2012 hvor jeg befandt mig på Koh Lipe og skulle arbejde i 4-5 mdr,kom jeg ud for det mest grusomme,som jeg nogensinde havde oplevet.

Jeg var blevet stukket af en myg som så mange gange før, men denne gang var det 'mere end bare et stik'.

Min kæreste var på det tidspunkt tilbage i Danmark, men jeg havde fået besøg fra Danmark af en familie,hvis børn jeg havde passet.

Vi skulle på en bådtur med dem og nogle thai venner.
Om morgenen ved morgenmaden følte jeg mig lidt sløj og utilpas og dermed ikke sulten,men tænkte det måtte være varmen,der påvirkede mig.

Vi tog derfor afsted uden at tænke mere over min manglende appetit.

På bådturen begyndte jeg pludselig at fryse, hvilket var meget underligt, når det nu var slut marts og der var varmt og tungt i vejret i Thailand.

Jeg holdt en sarong om min krop for at holde på varmen.
Da vi kom til en af øerne,hvor der skulle spises frokost og derefter snorkles,havde jeg stadigvæk ingen appetit,frøs og følte mig også træt.
Så jeg lagde mig direkte ud i solen (alle andre sad under træet for at få skygge) og sov lidt.

Da vi kom tilbage fra bådturen, følte jeg mig utrolig træt og derfor lagde mig til at sove, inden jeg skulle arbejde.Men da jeg vågnede,følte jeg, at jeg var syg og måtte ud og fortælle, hvor jeg arbejdede,at jeg desværre var syg.

Sov det meste af aftenen dér, men da jeg vågnede,havde jeg pludseligt feber og følte mig hævet i ansigtet.Hele mit ansigt kløede og gjorde ondt på samme tid.

    
  
Jeg satte billedet op på facebook og troede bare,at det var min nældefeber,som jeg også var plaget af som barn.
Jeg fik pludselig mange beskeder (mest fra folk som boede på øen) og mange syntes, at jeg skulle kontakte et apotek (dengang var der ingen læger eller et hospital,som der findes nu).

Næste dag var jeg endnu dårligere og havde stadig ingen appetit.
Denne gang havde jeg også fået udslæt af forskellig art rundt på kroppen.


     

     




    
     

     


Da jeg var på vej ud for at tage på apoteket, fik jeg det pludselig meget skidt,og måtte løbe ud på toilettet og brækkede mig.
Efterfølgende tog jeg forbi apoteket.
De mente, at det var en allergisk reaktion og jeg fik noget antihestamin mod mine udslæt.

Jeg talte så med parret, som jeg arbejdede for og de mente,at jeg skulle tage til fastlandet til et hospital.
De overbeviste mig og næste dag skulle jeg afsted.
Det fantastiske var,at Trine,børnenes mor (familien fra Danmark,hvis børn jeg havde passet i Danmark),insisterede at tage med mig.Tror min tilstand må have været meget mere kritisk, end jeg selv gik og troede.
Det takkede jeg ja til,men havde det lidt skidt,at hun nu skulle forlade sin egen familie og ferie for at 'passe på mig'.Men i dag er jeg hende taknemmelig (Tusind tak for det Trine!!!)

Næste dag var endnu mere slem end de andre dage.
Jeg havde en masse udslæt,havde ikke spist i 3-4 dage,var tom for energi,havde feber,ondt i kroppen og havde konstant kvalme.Føltes som den værste influenza ever!
På en eller anden måde kom jeg afsted ned til båden sammen med Trine.
En anden thaier,som jeg kendte,skulle også afsted til Hat Yai.Han hjalp os lidt (såvidt jeg husker).

Jeg havde det mega skidt på bådturen og ønskede bare, at turen snart var overstået.
Da vi kom til Pak Barra, følte jeg trangen til at kaste op, men kunne ikke,når det kom til stykket.

Så var der også lige en halvanden times tur fra Pak Barra til Hat Yai.Jeg husker egentlig ikke så meget af turen og til jeg kom til et hotel.
Hotellet,hvor jeg blev sat af,var ejet af et familiemedlem til dem,jeg arbejdede for.Jeg havde mødt vedkommende (thai person som talte ikke engelsk) et par gange.
Det næste,som jeg husker,er at sidde i en bil,og komme frem til Bangkok Hospital i Hat Yai.Et privat hospital.
Her kom en sygeplejerske med en kørestol,hvor jeg satte mig op og blev kørt til forskellige skranker.
Bl.a ville de sikre sig,at jeg var medlem af en forsikring, som jeg ellers fortalte dem.
Da der var grønt lys,kørte de mig til et andet rum,hvor mine forskellige 'værdier' (blodtryk osv) blev taget.
Bl.a også en blodprøve.
Derefter skulle jeg vælge et værelse ud fra et katalog,som jeg fik vist.Jeg tog det billigste,men fik dog et dejligt stort rum med eget bad,tv og køleskab.

En læge kom og sagde, hvad jeg højst sandsynligt fejlede: jeg havde dengue feber.Og nok den mest slemme af dem!
Men de skulle lige tjekke blodprøverne,før de kunne være sikre.

Det viste sig dog at være sandt.Jeg havde fået dengue (via en myg).
Jeg havde endda fået den slemme af dem (der findes vist 4 forskellige slags): hæmorrhagisk dengue,hvilket kan medføre, at blodet ikke kan koagulere.Det er en alvorlig og potentielt dødelig tilstand med høj feber og blødningstendens.
Jeg tror ikke, at jeg fattede så meget af det dengang,da jeg var lettere omtåget og tappet for energi.

Jeg husker nogle få ting fra hotellet efterfølgende.
Jeg havde lige fået min menstruation,så da lægerne opdagede det,var der endnu en ekstra grund til at være bekymret; pga den hæmorrhagiske dengue.
Derudover husker jeg,at 
Trine,som fulgte med mig til Hat Yai,spurgte om hun skulle købe noget til mig,men min appetit var stadig ringe og bad hende at købe lidt at drikke og yoghurt.Dog ringede sygeplejeskerke hver dag til mig for at høre hvilken morgenmad,frokost og aftensmad,jeg var interesseret i,og der var forskellige lækre valg.Fx bøf med pommes.Men jeg kunne intet spise,da jeg døjede med en frygtelig kvalme,som jeg heldigvis fik medicin for.
Så hver dag hentede de tallerkenen med maden, som slet ikke var blevet rørt.

Da jeg fik tildelt et rum,fik jeg at vide, at nogle dage forinden, var der blevet indlagt en canadisk pige,som også havde været på Koh Lipe og havde fået dengue.Hun lå dog stadig på hospitalet da jeg blev udskrevet.

Det eneste jeg fik på hospitalet var en væskebehandling via drop med salttilskud og mineraler.
Der findes ingen medicin mod dengue og man må bare afvente og håbe kroppen er stærk nok til at modarbejde sygdommen.

Jeg var indlagt i 6 dage.Lå og sov 80% af dem.Hver morgen kom en sygeplejeske for at tjekke til mig og fortælle mig, hvor vigtigt det var,at jeg drak al den væske i kanden,som stod foran mig og så fik jeg taget blodprøver.

3 dage forinden udskrivelsen skete der så pludseligt noget. 
Dét,som lægen havde håbet på (og selvfølgelig mig selv;vidste bare ikke, at netop dét her var et godt tegn): 
jeg fik pludseligt mega røde ben med små hvide pletter.Det lignede jeg havde dyppet benene i noget varmt vand; så røde var de!
Jeg troede,at det var en af de ting ved at få dengue; med alle de udslæt,som jeg ellers havde fået, da jeg så det.
Men lægen var henrykt og det samme var jeg,da jeg hørte hvorfor: Kroppen var nemlig igang med at modarbejde sygdommen.Stille og roligt faldt feberen,blodtallene så bedre ud og jeg fik mere energi.

Så 6 dage efter var jeg endelig blevet udskrevet.
48000Baht fattigere...Så hurra for rejseforsikring.
Bangkok Hospital var godt.Deres personale var super søde og kompetente.
Det var desværre kun lægen, der talte engelsk, men heldigvis havde jeg et par thai fraser at gøre godt med.

Jeg var meget svag et godt stykke tid efter.Kunne ikke klare at stå op for længe ad gangen og havde ingen krafter til at løfte ting osv.

Mine ben blev heldigvis normale at se på,men det påvirkede meget min krop,da jeg lige pludselig skiftede 'ham' ved at tabe den hårde hud på fødderne og tabte pludseligt en masse hår.

Da jeg kom til øen,snakkede jeg med flere lokale,som også havde fået dengue eller kendte nogen andre,der havde fået det.
Senere kom der nogle 'specialister' til øen og sprøjtede med gift på de mest udsatte områder,hvor der havde været flest folk med dengue tilfælde.

Jeg læste så efterfølgende, at der der rundt omkring i Asien havde været en epidemi af dengue i den periode og det var åbenbart noget, der skete hver 4-5 år.

Jeg vil ikke ønske dette min værste fjende,og derfor tænker jeg ikke længere over,om myggesprayen indeholder DEET eller ej,så længe den hjælper mig.Og det gør denne her spray.

For de her sygdomme er ret slemme og det kan godt være,at jeg ikke længere kan få den hæmorrhagiske dengue,men jeg kan desværre få en af de andre 3...

søndag den 11. oktober 2015

Vores hjem de næste par uger,byggerierne på Koh Lipe og low season

Vi bor nu på Wapi Resort,tæt ved Sunrise Beach.
Det er et dejligt stille hotel,beliggende tæt ved vandet,tæt ved vores yndlings restaurant,OMG!, og 5 min væk fra gågaden.

Der er ro og fred her og det eneste man hører er fuglekvidder og et par knallerter i ny og næ (dem har de trods alt på øen).

       


    

   

Det er en thaier og en franskmand,der har hotellet og de er smadder søde og behjælpelige.Hans kone står også i en turistinformation om dagen,Koh Lipe Thailand (den åbner dog først engang i November).

Der findes forskellige typer af bungalows,men vi bor i de billigste bagom.Disse bungalows har varmt vand,a/c,et køleskab,mulighed for en baby seng (vores datter ligger dog sammen med os), og tv (dette er nok mest for folk fra Malaysia og Thailand).

Der er mulighed for morgenmad,man kan arrangere bådture,få vasket tøj (det bedste sted at få vasket tøj!!...og jeg har efterhånden prøvet en del steder,da jeg arbejdede på øen),det er børnevenligt og så er de bare søde og behjælpelige.

Vi får ofte sludret lidt om, hvad der er sket på øen og et af emnerne er så det her med national parker.
Hele Thailand er nemlig påvirket af,at der skal ryddes en masse land,hvor folk har bygget hoteller/resorts på national parks grunde; dog var folk uvidende da mange ikke har fået den rette information eller de rette papirer er blevet udstedt.
Der er allerede ryddet en masse i Phuket (dyre store hoteller) og der har været en del omtale af Koh Lipe og de hoteller,der også skal ryddes.Det er jo en lidt kedelig sag,da folk har virkelig været uvidende og folk bag disse hoteller har lagt en masse arbejde,passion og penge i det.

Det er lidt uvist hvor mange hoteller (det sidste nye er 7 stk) det helt præcist drejer sig om og hvornår det vil ske,men der har været en del om det i thailandske nyheder på det sidste.

Der er derudover også et såkaldt 'byggestop',så der ikke bygges nye hoteller/bygninger og de bygge projekter,man nu ser på øen,er enten en gammel aftale eller også drejer det sig om renovation af en gammel bygning.

Det er måske meget godt,at der ikke bygges mere pt,da mange har beklaget sig over, at Koh Lipe nok bliver en ny 'Phi Phi'..Det er nok mest besøgende,som har været her for 10 år siden og igen har besøgt øen her på det sidste og har været skuffet at se øen i sådan en udvikling.For i gamle dage (blot 6 år tilbage) var der ikke asfalteret veje..
Men man skal også forstå,at alle vil have en 'bid af kagen'.Thaierne vil gerne tjene en skilling og alle der besøger øen,fortæller jo gerne sin oplevelse videre til andre og derved skaber det en interesse for øen.Med dette vil jeg bare sige,at vi alle er med til at gøre øen interessant.Interesse=vækst 

Lige i overblikket er der meget stille og  flere steder har også lukket.Så det er en rigtig god ide at rejse mellem maj og okt; både hvis man vil spare nogle Baht og så opleve øen mindre 'stresset'.Øen er dyr (se et tidligere indlæg og grunden til dette),så der er virkelig mange penge at spare,hvis man absolut ikke skal afsted mellem Nov-Marts.


'
 

   


Billederne taler jo for sig selv..Der er næstmest kun os og thaierne.




torsdag den 27. november 2014

Ting du ikke vidste om Koh Lipe..


Koh Lipe øen har virkelig forandret sig siden min første ankomst her i 2009.
Første gang jeg var her, var 'walking street' bare en lille sandvej og der var ingen køretøjer (såsom taxaer).
Der var ingen ATM's,7 Elleven eller noget hospital.Der var en lokal klinik,som gerne udskrev piller i forskellige former og farver,hvis du fejlede det mindste;og det var lige meget,hvad du fejlede,så fik du forskellige poser, som lignede mere noget,der kunne købes til en rave party.
Der var ikke lige så mange hoteller,butikker og restauranter.Og heller ikke så mange turister.
Man kan jo sige,at det er på godt og ondt.

Har fulgt med i mange diskussioner i forskellige fora,hvor folk beklager sig over,at øen er blevet mere turistet og der bygges flere og flere hoteller osv.Og det er da også ærgeligt,men som jeg hele tiden påpeger,så er man jo selv med til at bringe flere turister til øen,for ved hvert besøg kommer der en masse anbefalinger videre.
Vi eksponerer jo selv alle øen ved at komme og besøge den og tale godt om den og andre vil jo også opleve den.
For alle vil jo have en bid af kagen.
Så synes,at det er en ærgelig debat om, at folk synes,at det bliver for turistet osv.Vi er alle med til at skabe dette.

Det er lidt som i filmen 'The Beach',hvor man leder efter noget,som man kan have for sig selv.Et stykke af paradis.
Men der er altid nogen,der bliver grådige og egoistiske;og her tænker jeg på os,turister og ikke thaierne.Det er os,der vil have mere eller noget 'de andre ikke kan få fat i'.

Når jeg ser øen nu,kan jeg da godt tænke 'Hvordan kan der blive ved med at åbne restauranter,hoteller,butikker osv'.
Det er jo ikke alle restauranter,fx der er fyldte,men thaierne ser mulighed i os turister.Så det er ikke altid gennemtænkt men muligheden ligger der altid,og chancen tager man gerne.

Det er kun 1 år siden,at en ATM kom og når den er der,kommer der også en 7 Elleven.
Før i tiden skulle man medbringe en masse kontanter med sig eller også kunne man enkelte steder,såsom de store resorts,hæve penge men med en procent på 6-8 stk.
Det gør det så lidt nemmere med en ATM,men det er lidt ærgeligt med en 7 Elleven,efter min mening.
For hvad med de små lokale shops.
Visse ting kan du kun få i 7 Elleven.Fx deres varme retter.Men mange af de andre ting fås i andre shops og endda billigere.Men desværre har mange mennesker tendens til at handle dér, for de kender brandet i forvejen.Ikke at dét nødvendigvis er det bedste og billigste;og at de så har det største sortiment.
Fx hvad angår baby og børne produkter,har 7 Elleven ikke særlig meget at byde på og er endda dyrere end nogle andre shops på øen.
Jeg har så været lidt rundt omkring på øen og fundet min yndlings butik at handle hos.
Den hedder 'Cheap Cheap' (desværre har de ikke noget skilt over butikken,som indikerer dette,men personalet har t-shirts med navnet på) og ligger udenfor walking street.Mellem Mamas House og Ricci's House.
Det er en forholdvis stor butik med diverse varer såsom morgenmadsprodukter,skoleting,toiletsager,drikkevarer,snacks,baby og børne produkter som bleer,mælk,grød og frugtmos.

Prisen er fornuftig (billigere end 7 Elleven) og der er stor sortiment på det hele.
Jeg støtter hellere de lokale,hvis jeg har mulighed for det.
(Ikke at det skal lyde at jeg aldrig går i 7 Elleven,for det gør jeg; for at købe pariser toast..hehehe).

En anden ting,som jeg har lagt mærke til, at turister brokker sig over,er priserne.
Mad,drikkevarer,hotelophold osv.
Det er ikke fordi hotellerne,butikkerne og restauranterne tjener boksen på os turister,men de har store udgifter; 
el-udgifter og transportudgifter.
El er ekstrem dyr her på øen ift fx fastlandet eller bare at sammenligne med Phi Phi øen.
Dette skyldes, at Koh Lipe har sit eget el generator, som producerer el,hvor Phi Phi henter sit fra fastlandet.
Hvis man skal putte tal på det,så hedder det sig, at Koh Lipe betaler 23-27Baht   for 1 unit og på fastlandet betaler man 
3 - L 5 Baht  for 1 unit.Stor prisforskel.Derfor de dyrere varer,de dyrere hotelpriser og de dyrere retter.
Så når du køber et hotelværelse med a/c,køleskab,varmt vand og tv,så er det altså derfor, du betaler dét mere,end fx hvis det er med fan og udendørs badeværelse (medmindre hotellet er ud til stranden,så er det nogle andre priser).
Det er der mange,der ikke tænker over.
Transporten af mad,drikkelse osv er også ret krydret,så det skal man også lige tænke lidt mere over, inden man brokker sig over sin pad thai.

Derudover taler mange om affaldet på øen.Der ligger desværre en del affald rundt omkring og det skyldes lidt forskellige ting.
Dels findes der for lidt skraldespande rundt omkring og når de findes,er der ingen,der tager ansvar for at tømme dem,og så har det lolale folk (Chao Lay folket/sigøjner folket) manglende viden omkring affald/plastik.
Når det samler sig i bunker,så brænder de dét bare af.Om det er papir,træ,plastik,glas eller andet;det er lige meget.De brænder hvad som helst.
De har ikke forståelsen omkring affald; risiko for indånding af farlige stoffer og hvad det vil sige at genbruge ting.
Heldigvis blev der lavet et lille projekt her på øen for ca 1 år siden,hvor man frivilligt kunne være med til at hjælpe med at samle skrald; både her på øen og på de forskellige øer omkring Koh Lipe.
Det er frivilligt arbejde dvs. ingen får noget for det og man dukker bare op på Pattaya stranden om mandagen,hvor andre frivillige også venter og sammen tager man afsted og samler skrald op.
De forskellige hoteller og resorts er med til at sponsorere ting såsom longtail både,frokost,vand,afhentning af skrald,div poser,handsker og andet.
Så der er altså ingen penge i dette projekt.
Projektet kører stadig hver mandag,og der er flere fornuftige ideer på vej.

Desuden vandt Trash Hero Thailand i år en pris for deres engagement og har ligeledes spredt sig rundt i Thailand,hvor andre øer også har taget initiativ til at samle skrald op som et frivilligt arbejde.


Du kan læse mere om det her:
http://trashhero.org
Eller 'like' gruppen på Facebook,Trash Hero Thailand.

mandag den 3. november 2014

Om en lille uge rejser vi til Thailand

Så er det ved at nærme sig,at vi tager afsted til Thailand.Det er ikke som sådan noget nyt,da vi har rejst derned siden 2003 og siden 2009 ca 2 gange om året.
Men siden 2009 var destinationen decideret én ø i Thailand.
Vi forelskede os nemlig i en lille ø,Koh Lipe,som ligger på vestsyd siden,tæt ved Langkawi,Malaysia og ca 7 timer fra Phi Phi med speedboat.
Smukkeste paradis ø jeg har set i Thailand.

Den her gang bliver det bare lidt anderledes; vi tager for 1.gang afsted med et barn..En 4,5 mdr gammel baby!
Vi har hele tiden været af den overbevisning af, at man sagtens kan rejse med børn; uanset alder.
Det er,hvad man gør det til.Dvs hvis forældrene er stresset,så vil dine/jeres barn/børn også være stresset...Det er ihvertfald vores syn..
Vi tager jo et sted vi kender,så allerede dér har vi en fordel.
Men uanset hvad bliver det en ny rejse,for hvordan forholder man sig i lufthavnen,hvad er godt at have med,hvilke overvejelser gør man sig,hvilke muligheder har man som familie med en lille én,hvad gør man i akutte situationer,hotelvalg,jetlag,mad og jeg kunne blive ved.
Jeg har derfor besluttet at skrive lidt om det her på bloggen,så man kan få inspiration,gode råd eller at få af/bekræftet nogle af de tanker og forestillinger man har om at rejse til Thailand med børn.
Så lad os starte med de overvejelser vi har gjort os inden rejsen.

Vi har valgt ikke at tage 'all inklusive' modellen ved fx at rejse til Phuket som tilbyder mange pakkerejser med alt betalt (fly,afhentning i lufthavnen,hotel,måltider,ture,pool og endda nogle steder en guide,som taler dansk).
Min kæreste og jeg elsker at være kulturelle.
Det kommer man ikke til at være,når man vælger en destination som Phuket.Så begrænser man sig lidt (efter min mening) til at være sammen med andre danskere og turister, som får samme mad og oplevelser og bevæger sig nærmest kun rundt omkring resorten og ikke får oplevet thaierne,maden,kulturen osv.
Men det er selvfølgelig smag og behag.

Så er der jo den lange flyvetur.Det tror jeg er en udfordring for alle børnefamilier.
Det er 1.gang vi tager afsted med en baby og her har vi selvfølgelig også gjort os nogle overvejelser.Dengang vi var to,mellemlandede vi ofte et andet sted i verdenen for at spare lidt på billetten.
Her kunne man snildt spare 1000-2500kr ved at vælge at mellemlande.Det er jo mange penge.Hvis man har tiden (og her behøver man altså ikke at tage dén mellemlanding med 12 timers ventetid),så er det rigtig fint at vælge den model.Man får lige strukket benene,man kan benytte sig af toilet faciliteterne,shoppe lidt,spise et "normalt" måltid og 'få lidt afveksling'.
Nu har vi dog valgt at tage turen i én strækning og flyver direkte fra København til Bangkok.
Vi flyver med Thai Airways,som er det eneste selskab som opererer mellem Kbh og Bkk (førhen var der også SAS).
Thai Airways har vi fløjet med før og ved de yder en god service.
Ombord er der også kommet personlige tv skærme,som erstatter et hovedskærm som gjorde det svært at 'følge med'.
Maden er udmærket (det er jo flymad,så forvent aldrig det helt store) og man kan få varieret drikkelse og ikke i de begrænsede mængder,som ellers kan ses på visse flyselskaber.
Vi har tilmed været så heldige,at vi har fået tildelt en lift til vores datter.Det er vist til 7/8 måneder, at man kan være så heldig at benytte sig af sådan én,men vær i god til at bestille billetten.Der er begrænset pladser i flyet,hvor der er mulighed for at sætte sådan en op.Desuden er der mulighed for mad til den lille,hvis man er startet på en mos/grød.

Hoteller i Bangkok er der masser af!
Vi har valgt at tage til det samme hotel,som vi nu har brugt de sidste 2 år.Det ligger centralt,men alligevel væk fra 'den store vej', de har en
lækker morgenmads buffet (du kan bestille forskellige slags æg,der er frugt, cornflakes,brød,salat,asiatisk morgenmad,yoghurt osv).
Der er gratis wifi,træningscenter og pool til fri benyttelse,tv,a/c og varmt bad med i prisen.Så er det ret nyt og dermed rent og pænt...og fornuftig i prisen.
Men går man efter noget specifikt,så skal man tjekke Agoda.com som opererer over hele verdenen og er en nem,overskuelig og præcis side med søgefunktion på hoteller og deres faciliteter.
Der finder man forskellige prisklasser,forskellige faciliteter og beliggenhed efter behov.

Hvad angår vaccinationer,så nåede vores pige at få 2 vaccinationer inden afrejsen (inden hun var 5 mdr).
Jeg ammer hende,så lægen har sagt,at hun ellers er godt stillet.

Hun har fået lavet sit første pas.Dette pas  varer nu i 2 år,hvilket man ikke forstår,da udseendet ændres jo hele tiden.
Derudover har vi også fået lavet et turistvisum,da vi er i landet mere end de 30dage,som man får stempel til,når man lander.

Hm..Tror det var sådan overordnet..
Næste gang skriver jeg på bloggen omkring huskelisten inden afrejsen.
Er nemlig selv stadig igang med at skrive ting ned.