Rejse billigere og +/- ved at spare.

Så skete det igen og vi er taget afsted mod Thailand.

Selvom det er 4.tur for vores datter,så er det en ny tur for hende og for os på mange punkter.

Luna er blevet noget større og mere bevidst,så det påvirker selvfølgelig også rejsen.Både med søvnen,underholdningen på flyet,mad og drikke,humøret osv.

Derudover har vi valgt at mellemlande  istedet for at tage turen direkte, som vi ellers har gjort for at spare lidt.

Men kan det overhovedet svare sig?

Vores tur startede egentlig meget fint.Vi kom lidt senere ud af døren,men vi havde checket ind i forvejen (dette kunne gøres 36 timer forinden) og da vi kom i lufthavnen,kunne vi alligevel ikke aflevere vores bagage før 2 timer inden flyafgangen (vi havde regnet med 3 timer).

Men der var jo en mellemlanding,så først skulle vi flyve til Helsinki og så videre mod Bangkok.Vi havde valgt at flyve med Finn Air.

Luna faldt i søvn i lufthavnen før vi kom til en skranke for at aflevere bagagen og sov en time.

Det kedelige var,at vi ikke kunne sidde sammen fra Helsinki til Bangkok.

Der var kun få pladser tilbage,så min kæreste sad foran mig.Men det var trods alt bedre end sidde hver sit sted.

Vi håbede dog lidt på,at pladserne til børnefamilierne var 'låst' i deres eget system som fx hos Thai Airways og at de så ville hjælpe os at sidde sammen som en familie;men nej,desværre.

Damen ved skranken sagde, at vi kunne spørge i Helsinki ved gaten,men at hun ikke kunne love noget.

Det gode var dog, at vi fik lov til at tage klapvognen med helt op til gaten,hvilket var rigtig rart.

Da vi kom igennem sikkerhedskontrollen osv,vågnede Luna.

Det gik smadder fint bagefter.Vi fik shoppet lidt til vores venner i Thailand,lidt solcreme,lidt frokost og så lidt vand til turen.

Så mødtes vi med vores venner,som også rejste med deres lille datter på 10mdr og skulle videre mod Koh Lipe med os og vi fik en hurtig sludder.

Det viste sig,at et andet par,som de kendte også skulle rejse med samme fly som dem og de skulle også til Koh Lipe.De kendte så også nogle af vores venner,som befandt sig på øen nu.

Dem hilste vi så også lige på.

....Sikke en lille verden🌏

Flyveturen fra København til Helsinki tog ca 1,5 time,men desværre var vores fly forsinket en halv time og da vi kun havde 40 min fra vi landede til vi skulle videre til Thailand,var der pludselig lidt pres.Heldigvis havde vi overhørt andre rejsende fra København til Bangkok,så vi prøvede at berolige os selv ved at sige,at 'selvfølgelig' måtte flyet da vente på så mange rejsende istedet for at ombooke billetterne og give kost og logi.

Selve turen ift Luna gik fint.Der var fin underholdning i form af klistermærker og bøger,som hun havde fået i sin egen taske.

Da vi landede i Helsinki var vi lidt spændte ift vores næste fly,men det viste sig,at det var 30 min forsinket.

Vi skulle dog igennem et paskontrol og gaten lå selvfølgelig længst væk,hvor vi var landet.Vi nåede dog at komme helt til gaten og så kom boarding skiltet op.

Ved skranken prøvede vi så at spørge om vi evt kunne få nogle pladser sammen,men det kunne ikke lade sig gøre,da flyet var fuld booket.Suk..Nå, men da altid noget vi sad nogenlunde tæt på hinanden.

Ombord på flyet faldt Luna hurtigt i søvn.Hun var helt smadret.Hun sov næsten lige efter vi lettede og så ca 3 timer.Så min kæreste og jeg tænkte,at hun nok sov den lange lur nu.

Vi fik aftensmad ombord.Dog var der ikke noget til Luna.Heldigvis havde vi købt lidt til hende i København.På dét tidspunkt lå hun dog og sov.

Når man fx flyver med Thai Airways,så er de meget obs på barnet og man får mad til børnene (alt fra babymad til 'toddler' mad).

Det savnede jeg lidt på Finn Air.

Luna vågnede efter 3 timer.Hun var ret rolig og hyggede sig heldigvis.

Da det var sovetid på flyet,var Luna til gengæld ikke træt.Så det var en udfordring at holde hende beskæftiget mens andre 'sov'. 

Hun begyndte så småt at blive træt men så blev lyset tændt og der skulle snart komme morgenmad.Det var rigtig svært for hende at falde i søvn.

Ca en time inden landingen fik jeg hende til at sove.Hun kom op i en bæresele og blev 'vugget' i søvn,men det gjorde hun kun i en halv time,da hun vågnede grædende op efter der var en høj stemme fra højtaleren,som skulle give en meddelelse.Det føltes virkelig op ad bakken.

Ankom til Bangkok ved 7.30 og tog hurtigt en taxa og her nåede Luna også at falde i søvn..halv time inden vi nåede hotellet..Suk...

Jeg synes Finn Air virker fine...hvis man ikke er en børnefamilie.Det var en ny maskine og meget 'spacy'.Personalet virker søde og der lidt mad og drikke (der er lidt øl og vand ved maden og derefter kan dette tilkøbes).

Dog rejser man som en børne familie,så er Thai Airways så meget bedre.Deres service er først og fremmest meget bedre,de har mere fokus på børnefamilier og har man glade forældre,så har man også glade rejsende ombord (ved at der er mange som frygter de værste scenarier ombord,når de ser børn).

Bare det at kunne få en speciel plads; bare at kunne sidde sammen som familie,gør det aå meget nemmere,da der er mere hjælp at hente fra den anden forælder fx ved spisning eller når barnet skal sove og fylder lidt.

Næste gang vi rejser har Luna så et sæde for sig selv og vi skal betale for en almindelig billet,så der vil det være underordnet,men jeg savner nu alligevel Thai Airways og den direkte rejse uden stress og tanker om hvorvidt man når nu det næste fly...

     

     

         

     

Hoste pga røgsky, myggespray med DEET og dengue feber

Kunne ikke sove i går nat pga jeg fik hostet i 3 timer.Forsøgte at drikke en masse væske,stå op og smurte til sidst noget Vicks på brystkassen. 

Jeg har læst,at denne røgsky sagtens kan være skyld i min hoste,slim og snot.Og flere døjer med ondt i hovedet,træthed,snot og 'tør hals' her på øen.

Den her røgsky/'haze' er virkelig slem nu.

Der har været lidt af den hele tiden, men nu har den også 'taget' Koh Adang.

Øen er slet ikke længere at se for røgskyen.

Der rådes, at folk bruger 'masker',som kan købes på fastlandet i div pharmacies.

Jeg hader bare at ligge syg på en rejse.Det er ikke så slemt,at jeg må ligge i sengen,men røgen har påvirket mig meget de sidste 3 dage.

Ja, og når vi nu taler om sygdomme,så vil jeg gerne forklare jer derude, hvorfor jeg bruger de her 'giftige' cremer og sprays,som kan købes over alt i Thailand.

Lad mig lige vise jer et billede af den spray, som sprøjtes på mine ben og arme hver aften omkring kl.17.30-18 og op ad aftenen:

   

Jeg har brugt denne spray og creme de sidste mange år.Det virker!

Altså; den dufter nogenlunde og så indeholder den mindre DEET end så mange andre myggeafskrækkende produkter.

Til min datter fandt jeg en olie,som skulle afskrække myggene.Og er uden DEET.

Den ser således ud:

   

Ved ikke om den virker eller ej,men vores datter har dog alligevel fået nogle myggestik ( også loppebid og myrebid).

Det andet produkt,som jeg bruger indeholder DEET.

DEET eller N,N-diethyl-meta-toluamid har været kendt og brugt som myggespray i mere end 60 år.

DEET blev dog forbudt i Danmark i 90'erne; selvom det findes i vores nabolande fx i Sverige.

I Miljøstyrelsen, som godkender myggemidler, har man umiddelbart intet imod D.E.E.T. Når midlet ikke er godkendt, skyldes det, at producenten ikke ville indsende alle de data, som styrelsen krævede.

Det siges at være den mest effektive myggemiddel, der kendes.

Stoffet har dog en række ubehagelige egenskaber. Det kan bl.a. opløse plast, og det er sat i forbindelse med sundhedsproblemer. 

DEET kan også blokere for enzymer, der er nødvendige for, at nervesystemet fungerer korrekt. Da der desuden er rapporteret om øget resistens over for DEET, leder mange forskere efter alternative og bedre midler.

Når det så er sagt,så vil jeg dog stadig konkludere,at jeg gerne tager risikoen og bruger DEET for at minimere mine myggestik,indtil jeg finder et 'naturligt' produkt,som kan gøre samme underværker.

Og dette gør jeg alene af en grund!

Okay, myggestik klør men ikke engang dét,er grunden til jeg sprayer gift direkte på min krop!

I 2012 hvor jeg befandt mig på Koh Lipe og skulle arbejde i 4-5 mdr,kom jeg ud for det mest grusomme,som jeg nogensinde havde oplevet.

Jeg var blevet stukket af en myg som så mange gange før, men denne gang var det 'mere end bare et stik'.

Min kæreste var på det tidspunkt tilbage i Danmark, men jeg havde fået besøg fra Danmark af en familie,hvis børn jeg havde passet.

Vi skulle på en bådtur med dem og nogle thai venner.

Om morgenen ved morgenmaden følte jeg mig lidt sløj og utilpas og dermed ikke sulten,men tænkte det måtte være varmen,der påvirkede mig.

Vi tog derfor afsted uden at tænke mere over min manglende appetit.

På bådturen begyndte jeg pludselig at fryse, hvilket var meget underligt, når det nu var slut marts og der var varmt og tungt i vejret i Thailand.

Jeg holdt en sarong om min krop for at holde på varmen.

Da vi kom til en af øerne,hvor der skulle spises frokost og derefter snorkles,havde jeg stadigvæk ingen appetit,frøs og følte mig også træt.

Så jeg lagde mig direkte ud i solen (alle andre sad under træet for at få skygge) og sov lidt.

Da vi kom tilbage fra bådturen, følte jeg mig utrolig træt og derfor lagde mig til at sove, inden jeg skulle arbejde.Men da jeg vågnede,følte jeg, at jeg var syg og måtte ud og fortælle, hvor jeg arbejdede,at jeg desværre var syg.

Sov det meste af aftenen dér, men da jeg vågnede,havde jeg pludseligt feber og følte mig hævet i ansigtet.Hele mit ansigt kløede og gjorde ondt på samme tid.

    

  

Jeg satte billedet op på facebook og troede bare,at det var min nældefeber,som jeg også var plaget af som barn.

Jeg fik pludselig mange beskeder (mest fra folk som boede på øen) og mange syntes, at jeg skulle kontakte et apotek (dengang var der ingen læger eller et hospital,som der findes nu).

Næste dag var jeg endnu dårligere og havde stadig ingen appetit.

Denne gang havde jeg også fået udslæt af forskellig art rundt på kroppen.

     

     

    

     

     

Da jeg var på vej ud for at tage på apoteket, fik jeg det pludselig meget skidt,og måtte løbe ud på toilettet og brækkede mig.

Efterfølgende tog jeg forbi apoteket.

De mente, at det var en allergisk reaktion og jeg fik noget antihestamin mod mine udslæt.

Jeg talte så med parret, som jeg arbejdede for og de mente,at jeg skulle tage til fastlandet til et hospital.

De overbeviste mig og næste dag skulle jeg afsted.

Det fantastiske var,at Trine,børnenes mor (familien fra Danmark,hvis børn jeg havde passet i Danmark),insisterede at tage med mig.Tror min tilstand må have været meget mere kritisk, end jeg selv gik og troede.

Det takkede jeg ja til,men havde det lidt skidt,at hun nu skulle forlade sin egen familie og ferie for at 'passe på mig'.Men i dag er jeg hende taknemmelig (Tusind tak for det Trine!!!)

Næste dag var endnu mere slem end de andre dage.

Jeg havde en masse udslæt,havde ikke spist i 3-4 dage,var tom for energi,havde feber,ondt i kroppen og havde konstant kvalme.Føltes som den værste influenza ever!

På en eller anden måde kom jeg afsted ned til båden sammen med Trine.

En anden thaier,som jeg kendte,skulle også afsted til Hat Yai.Han hjalp os lidt (såvidt jeg husker).

Jeg havde det mega skidt på bådturen og ønskede bare, at turen snart var overstået.

Da vi kom til Pak Barra, følte jeg trangen til at kaste op, men kunne ikke,når det kom til stykket.

Så var der også lige en halvanden times tur fra Pak Barra til Hat Yai.Jeg husker egentlig ikke så meget af turen og til jeg kom til et hotel.

Hotellet,hvor jeg blev sat af,var ejet af et familiemedlem til dem,jeg arbejdede for.Jeg havde mødt vedkommende (thai person som talte ikke engelsk) et par gange.

Det næste,som jeg husker,er at sidde i en bil,og komme frem til Bangkok Hospital i Hat Yai.Et privat hospital.

Her kom en sygeplejerske med en kørestol,hvor jeg satte mig op og blev kørt til forskellige skranker.

Bl.a ville de sikre sig,at jeg var medlem af en forsikring, som jeg ellers fortalte dem.

Da der var grønt lys,kørte de mig til et andet rum,hvor mine forskellige 'værdier' (blodtryk osv) blev taget.

Bl.a også en blodprøve.

Derefter skulle jeg vælge et værelse ud fra et katalog,som jeg fik vist.Jeg tog det billigste,men fik dog et dejligt stort rum med eget bad,tv og køleskab.

En læge kom og sagde, hvad jeg højst sandsynligt fejlede: jeg havde dengue feber.Og nok den mest slemme af dem!

Men de skulle lige tjekke blodprøverne,før de kunne være sikre.

Det viste sig dog at være sandt.Jeg havde fået dengue (via en myg).

Jeg havde endda fået den slemme af dem (der findes vist 4 forskellige slags): hæmorrhagisk dengue,hvilket kan medføre, at blodet ikke kan koagulere.Det er en alvorlig og potentielt dødelig tilstand med høj feber og blødningstendens.

Jeg tror ikke, at jeg fattede så meget af det dengang,da jeg var lettere omtåget og tappet for energi.

Jeg husker nogle få ting fra hotellet efterfølgende.

Jeg havde lige fået min menstruation,så da lægerne opdagede det,var der endnu en ekstra grund til at være bekymret; pga den hæmorrhagiske dengue.

Derudover husker jeg,at 

Trine,som fulgte med mig til Hat Yai,spurgte om hun skulle købe noget til mig,men min appetit var stadig ringe og bad hende at købe lidt at drikke og yoghurt.Dog ringede sygeplejeskerke hver dag til mig for at høre hvilken morgenmad,frokost og aftensmad,jeg var interesseret i,og der var forskellige lækre valg.Fx bøf med pommes.Men jeg kunne intet spise,da jeg døjede med en frygtelig kvalme,som jeg heldigvis fik medicin for.

Så hver dag hentede de tallerkenen med maden, som slet ikke var blevet rørt.

Da jeg fik tildelt et rum,fik jeg at vide, at nogle dage forinden, var der blevet indlagt en canadisk pige,som også havde været på Koh Lipe og havde fået dengue.Hun lå dog stadig på hospitalet da jeg blev udskrevet.

Det eneste jeg fik på hospitalet var en væskebehandling via drop med salttilskud og mineraler.

Der findes ingen medicin mod dengue og man må bare afvente og håbe kroppen er stærk nok til at modarbejde sygdommen.

Jeg var indlagt i 6 dage.Lå og sov 80% af dem.Hver morgen kom en sygeplejeske for at tjekke til mig og fortælle mig, hvor vigtigt det var,at jeg drak al den væske i kanden,som stod foran mig og så fik jeg taget blodprøver.

3 dage forinden udskrivelsen skete der så pludseligt noget. 

Dét,som lægen havde håbet på (og selvfølgelig mig selv;vidste bare ikke, at netop dét her var et godt tegn): 

jeg fik pludseligt mega røde ben med små hvide pletter.Det lignede jeg havde dyppet benene i noget varmt vand; så røde var de!

Jeg troede,at det var en af de ting ved at få dengue; med alle de udslæt,som jeg ellers havde fået, da jeg så det.

Men lægen var henrykt og det samme var jeg,da jeg hørte hvorfor: Kroppen var nemlig igang med at modarbejde sygdommen.Stille og roligt faldt feberen,blodtallene så bedre ud og jeg fik mere energi.

Så 6 dage efter var jeg endelig blevet udskrevet.

48000Baht fattigere...Så hurra for rejseforsikring.

Bangkok Hospital var godt.Deres personale var super søde og kompetente.

Det var desværre kun lægen, der talte engelsk, men heldigvis havde jeg et par thai fraser at gøre godt med.

Jeg var meget svag et godt stykke tid efter.Kunne ikke klare at stå op for længe ad gangen og havde ingen krafter til at løfte ting osv.

Mine ben blev heldigvis normale at se på,men det påvirkede meget min krop,da jeg lige pludselig skiftede 'ham' ved at tabe den hårde hud på fødderne og tabte pludseligt en masse hår.

Da jeg kom til øen,snakkede jeg med flere lokale,som også havde fået dengue eller kendte nogen andre,der havde fået det.

Senere kom der nogle 'specialister' til øen og sprøjtede med gift på de mest udsatte områder,hvor der havde været flest folk med dengue tilfælde.

Jeg læste så efterfølgende, at der der rundt omkring i Asien havde været en epidemi af dengue i den periode og det var åbenbart noget, der skete hver 4-5 år.

Jeg vil ikke ønske dette min værste fjende,og derfor tænker jeg ikke længere over,om myggesprayen indeholder DEET eller ej,så længe den hjælper mig.Og det gør denne her spray.

For de her sygdomme er ret slemme og det kan godt være,at jeg ikke længere kan få den hæmorrhagiske dengue,men jeg kan desværre få en af de andre 3...

Det vigtigste i vores bagage,mad til børn på Koh Lipe og 7'Elleven fælden

Jeg må indrømme,at jeg normalt får slæbt en del med til Thailand.Gaver,bøger,blade,tøj..sko (I know..en pigeting)..Men efter at Luna også skal med,er det ret sparsommeligt,hvad jeg får med i min backpacker-taske.

Jeg har haft en tendens at putte alt det,som jeg ikke kunne have i min egen taske, i min kærestes taske,men det er også slut.

Pokkers også!

Så nu bliver der slæbt tøj osv til ca en uge.Det gælder både mig selv og Luna.Man kan vaske tøj hernede overalt.Ca 60Baht pr.kg.Man skal ikke medbringe sit fineste sæt fra Stine Goya eller tage sin yndlings Ganni sommerkjole.

Istedet skal du medbringe løst,gerne ensfarvet og let tøj,som du er ok med, at det bliver misfarvet pga solen,solcremen,tøjvasken eller evt stjålet,glemt eller hvad der nu kan ske på sådan en rejse.

Klipklappere køber jeg altid hernede,da de er billige,lige så grimme som din nabos og de har mindre chance for at blive taget eller forvekslet med andres.Det er nemlig sådan,at mange steder på øen,skal man tage sine sandaler/sko af,inden man træder 'op'/'ind'.Det er nemlig ikke velset at have sko på 'indendørs' (også selvom det er udenfor som her på øen).

Nogle sandaler/sko bliver forvekslet med andres,nogle bliver stjålet og nogle lægger ikke mærke til,hvad de har på fødderne.Jeg har mistet utrolig mange sæt klip-klapper,så nu køber jeg 'nye' hernede,da andet ikke kan svare sig.

Dét, der faktisk fylder allermest i vores backpacker-taske,er Lunas ting.Vi har nemlig både bleer,solcreme og vådservietter med hjemmefra,da alt hernede er så parfumeret og faktisk også ret dyrt.

Det fylder selvfølgelig helt vildt meget,men sådan er det nu bare.

Vi har ikke så meget af Lunas tøj med (til ca en uge),hvor der gerne er en masse kjoler,t-shirts,2-3 sæt badetøj (så det kan nå at tørre),2 par sandaler/sko,3-4 løse tynde bukser,2-3 sommerdragter,2-3 sovedragter (pga a/c) og 2-3 sommerhatte.

Vi har dog også 2-3 heldragter med,som hun har på,mens hun sover,da hun smider ofte dynen/tæppet væk fra kroppen.

Derudover har vi en paraplyklapvogn,solskærm til klapvognen,lidt legetøj/bøger,sprit,zinksalve (en lille udgave),baby/børnesolbriller,vandflaske/sutteflaske,hagesmæk (sådan en af gummi som hurtigt kan vaskes af) og et lille tæppe (de sidste 2 gange havde vi hendes dyne med).

Jeg opdaterer denne liste,hvis jeg kommer i tanke om andet,men vi prøver at slæbe så lidt som muligt med.

Hvad angår mad til vores datter så spiser hun meget 'ferie'mad,Forstået på den måde, at som udgangspunkt skal hun have rigtig mad,men hvis det kun er frugt eller fritter,der duer,så er det bare sådan.Vi er ikke fanatiske hernede omkring, hvad hun får indenbords.Hun får varieret mad,men hælder ofte til det samme: frisk frugt,yoghurt,æg (omelet,fried egg,scrambled,hårdkogt),spaghetti bolognese,spaghetti carbonara,pandekager,suppe,kartoffelmos med grøntsager,pad thai eller sandwich.Ris er hun nemlig ikke så vild med,så der bliver der ikke meget af.

    

     

    

Når vi er på farten,altså skal fx fra Bangkok til Hat Yai,fra Hat Yai til Pak Barra eller fra Pak Barra til Koh Lipe,køber vi de her færdigeretter,som er sunde og nemme at have med .

   

De findes på øen hos købmanden,Cheap Cheap, lige ved Ricci's House og der er ca 10-12 forskellige slags.De er lidt a la Ellas Kitchen,til jer der kender dét mærke.

    

De findes kun i den her butik på øen og butikken har desuden en masse andre baby/børneting;såsom bleer,vådservietter,mme,grød og ellers almindelige dagligvarer.

Grunden til, at jeg netop anbefaler den her butik,er bl.a for det store udvalg af færdigretter og andre produkter til børn,men også fordi det er meget billigere end fx 7 elleven.Mange 'går i fælden ved at gå i denne genkendelige butik.Problemet er bare,at udvalget til børn er lille i 7' elleven og desuden er tingene dobbelt så dyre ift på fastlandet.(Thaierne kalder 7'elleven for 'seven').

    

I er velkommen til at skrive til mig her eller til lidia_rezvan_61@hotmail.com,hvis I har nogle spørgsmål.

Vores hjem de næste par uger,byggerierne på Koh Lipe og low season

Vi bor nu på Wapi Resort,tæt ved Sunrise Beach.

Det er et dejligt stille hotel,beliggende tæt ved vandet,tæt ved vores yndlings restaurant,OMG!, og 5 min væk fra gågaden.

Der er ro og fred her og det eneste man hører er fuglekvidder og et par knallerter i ny og næ (dem har de trods alt på øen).

       

    

   

Det er en thaier og en franskmand,der har hotellet og de er smadder søde og behjælpelige.Hans kone står også i en turistinformation om dagen,Koh Lipe Thailand (den åbner dog først engang i November).

Der findes forskellige typer af bungalows,men vi bor i de billigste bagom.Disse bungalows har varmt vand,a/c,et køleskab,mulighed for en baby seng (vores datter ligger dog sammen med os), og tv (dette er nok mest for folk fra Malaysia og Thailand).

Der er mulighed for morgenmad,man kan arrangere bådture,få vasket tøj (det bedste sted at få vasket tøj!!...og jeg har efterhånden prøvet en del steder,da jeg arbejdede på øen),det er børnevenligt og så er de bare søde og behjælpelige.

Vi får ofte sludret lidt om, hvad der er sket på øen og et af emnerne er så det her med national parker.

Hele Thailand er nemlig påvirket af,at der skal ryddes en masse land,hvor folk har bygget hoteller/resorts på national parks grunde; dog var folk uvidende da mange ikke har fået den rette information eller de rette papirer er blevet udstedt.

Der er allerede ryddet en masse i Phuket (dyre store hoteller) og der har været en del omtale af Koh Lipe og de hoteller,der også skal ryddes.Det er jo en lidt kedelig sag,da folk har virkelig været uvidende og folk bag disse hoteller har lagt en masse arbejde,passion og penge i det.

Det er lidt uvist hvor mange hoteller (det sidste nye er 7 stk) det helt præcist drejer sig om og hvornår det vil ske,men der har været en del om det i thailandske nyheder på det sidste.

Der er derudover også et såkaldt 'byggestop',så der ikke bygges nye hoteller/bygninger og de bygge projekter,man nu ser på øen,er enten en gammel aftale eller også drejer det sig om renovation af en gammel bygning.

Det er måske meget godt,at der ikke bygges mere pt,da mange har beklaget sig over, at Koh Lipe nok bliver en ny 'Phi Phi'..Det er nok mest besøgende,som har været her for 10 år siden og igen har besøgt øen her på det sidste og har været skuffet at se øen i sådan en udvikling.For i gamle dage (blot 6 år tilbage) var der ikke asfalteret veje..

Men man skal også forstå,at alle vil have en 'bid af kagen'.Thaierne vil gerne tjene en skilling og alle der besøger øen,fortæller jo gerne sin oplevelse videre til andre og derved skaber det en interesse for øen.Med dette vil jeg bare sige,at vi alle er med til at gøre øen interessant.Interesse=vækst 

Lige i overblikket er der meget stille og  flere steder har også lukket.Så det er en rigtig god ide at rejse mellem maj og okt; både hvis man vil spare nogle Baht og så opleve øen mindre 'stresset'.Øen er dyr (se et tidligere indlæg og grunden til dette),så der er virkelig mange penge at spare,hvis man absolut ikke skal afsted mellem Nov-Marts.

'

 

   

Billederne taler jo for sig selv..Der er næstmest kun os og thaierne.

Hvorfor flyet blev forsinket,luksus til ingen penge og ankomsten til Koh Lipe

Vi blev i alt ca 1,5 time forsinket og fandt også hurtigt ud af hvorfor.Jeg havde godt lagt mærke til, at der var lidt tåget, men ellers havde jeg ikke tænkt mere over dette.

Vi kom i snak med en hollænder som havde boet i Thailand i 15 år og kunne flydende thai.Han fortalte,at det var brandene af skovene i Indonesien,som gjorde, at der kom smog,og dette påvirkede også flytrafikken,hvor vores fly var et af de mange fly,som blev påvirket af dette.Et par andre flyafgange blev faktisk annuleret.

Men vi kom afsted og det var en hurtig tur.Ombord på Thai Airways Smile får man en lille pose med vand og en 'danish' aka spandauer og derudover kan man vælge mellem cola,juice,vand eller kaffe.Så det var ganske fint.

Da vi landede i Hat Yai spiste vi lidt mad I lufthavnen,for selvom vi kender byen ret godt og ved hvad der er at få,så vidste vi ikke, hvordan vores datter ville reagere senere på al det her transport,jetlags osv.

Vi spiste på en af lufthavnens cafeer,som både har sandwich,pasta,thairetter,kaffe,kolde drikke osv.

Det blev til fried rice og nogle sandwich og så kunne vores datter også spise lidt af det.

Da vi fik spist,gik vi til taxa skranken (til højre når man kommer ud med sin bagage) og købte en taxa 'billet' til Hat Yai centrum.Det blev 340Baht for os alle 3 (privat taxa).Ellers koster det 100 Baht pr mand hvis man tager en fælles van,hvor man kan være ca 12 mennesker.

Vi fik booket et hotel fra lufthavnen (via Agoda.com) og fandt et ret nyt hotel til ok pris (Crystal Hotel).

1700Baht for en nat m/morgenmad.

    

    

Hotellet var nyrenoveret og der var badekar på badeværelset!Rimelig niice.Så det benyttede vi os selvfølgelig af.Vores datter havde endnu ikke prøvet at bade i et badekar,så det var en god oplevelse for hende.

          

Her sad vi et godt stykke tid mens far var ude og handle et par ting overfor hotellet

(der ligger et kæmpe nyt center lige overfor,Central).

Da vi var færdige,var Luna helt vildt træt,så fik lagt hende til at sove og min kæreste kom hjem.

Nogle timer efter vågnede Luna og vi var alle ret sultne.Så hurra for billig roomservice (90 Baht for fried rice).

Efter at maden blev spist og der var gået et par timer,lagde vi os til at sove igen.

Næste morgen fik vi morgenmad på hotellet.Dette var ikke den mest ophidsende morgenmad;kolde æg, dumplings,dim sum,rissuppe,kaffe,juice,toast og cornflakes og chokoflakes..I kan så prøve at gætte hvad jeg valgte (Hahaha).

Det er lidt sjovt at se et hotel, som er über klasse men halter på maden..Men typisk thaier..Ofte gør de tingene kun halvt.

Efter morgenmaden gik vi op og Luna og jeg tog os et hurtigt karbad og så pakkede vi det sidste.

Kl.12 blev vi nemlig hentet af en privat taxa som ville køre os til Pak Barra (havnebyen hvorfra man sejler videre til Koh Lipe).

Han ringede til min kæreste (han havde fået hans thai nr og fortalte at han nu stod i lobbyen).Men om han stod på det gamle hotel eller hvad,ved vi ikke,men han stod ihvertfald ikke i den lobby hvor vi stod.

10 min efter kom han dog.

Det gode ved en privattaxa er,at man kan bede ham om at stoppe bilen hvor man vil og der er masser af plads i bilen.På de andre ture er man ca 10-12 mennesker pakket ind imellem en masse bagage.Prisen er dog også anderledes.Ca 180 Baht pr pers for en tur i minivan delt med andre (hvis man altså kommer det rette sted,Talat Kasit) og ca 1200-1800Baht (alt efter bureau) for privat kørsel.Perfekt til en større familie!

Luna faldt hurtigt i søvn i bilen og sov en times tid.

Selve turen tog dog kun ca 1 Tim og 45 min.

Da vi nåede frem hentede vi billetterne på et specifikt bureau.

Derefter satte vi os på en cafe og fik lidt mad inden afgang.

Båden var ok fyldt op.Her faldt Luna også i søvn og sov ca 1,5 times tid.Selve turen tog ca 2 timer.

Thaierne er meget interesseret i babyer og specielt fra andre lande ('de hvide'),så igen oplevede vi stor interesse omkring Luna.Den her gang måtte vi dog sige fra,da Luna lå og sov og der var flere,der kom og tog fat i hendes hud (mens hun sov) og aede hende.Øv det er bare aldrig sjovt at stå i de situationer.

     

Nå men vi kom da frem..På Lipe kunne man tydeligt se den smog,som vi også så i Bangkok.Men vi fik dog også at vide,at det ville være væk,lørdag.

    

Jeg bryder mig stadig ikke om,at skulle op fra båden til en platform og vente med min bagage på en longtail,som skal transportere én til øen.Men der er bare ikke andet at gøre her.Man betaler 50Baht pr mand og bliver så sejlet normalt fra Pattaya Beach platformen til enten Pattaya Beach eller Sunrise Beach.De helt store hoteller har deres egne longtails,men er man ikke så heldig, er det en god ide,at man ved,hvilken strand man tættest kommer til at bo på.Dog findes der også et turist bureau lige i starten af Pattaya Walking Street.De åbner dog kun først i højsæsonen (omkring November).Men her kan man altid spørge om vej eller andet.De er meget behjælpelige og gode til engelsk (Koh Lipe Thailand/Thaibeachtravellers)

Det er de lokale,som sejler longtail bådene.Det er sigøjnerfolket,Chao Ley folket,som har deres eget sprog og lever af fiskeriet omkring øen og longtailbådtransport.Kvinderne er som regel hjemmegående eller hjælper div.steder (fx restauranter) med at udføre daglige gøremål fx opvask,tøjvask eller rengøring.

De lever ret usselt og primitivt.Som regel drikker mændene en del og gambler,de er ikke så lærde og lever ikke så længe.

Vi er nu i lavsæsonen,hvilket betyder at man bliver sejlet til Sunrise Beach (pga den stærke strøm ved Pattaya Beach).

Så det blev vi også,men det passede os rigtig fint,da vi skulle bo på samme side.

Vi skulle dog ikke bo et fancy sted,så der stod ikke nogen ved stranden for at 'hjælpe os med bagagen'.

Simon tog de tre store tasker og jeg tog Luna i bæresele og de 2 små rygsække.

10 min efter kom vi frem.

Sveden dryppede ned af os og vi var helt færdige.Et hurtigt bad fik vi dog inden vi fik lidt at spise.Dette blev take away mad fra vores yndlings sted OMG! Restaurant and Bar,som ejes af 2 søde thailændere.

 

          

Maden spist og nu var vi også trætte....

På den igen..men det hele startede lidt forfra

Så er vi atter draget mod Thailand.

Har glædet os meget til at vise vores datter 'smilets land' med 'nye øjne'.

Men starten på den her tur kan dog slet ikke sammenlignes med de 2 første ture.

Så hvad er forskellen på nu og før....

Bevidsthed er en sjov ting,for den skaber både glæde,forundring og frustration.

Det har den ihvertfald gjort her hos os med en datter på ca 15 mdr, som igen skulle slæbes med forældrene til Sydøstasien.

Flyveturen blev et kæmpe hit hos hende.At se de store 'ting' bevæge sig i lufthavnen og så at stige ombord på et af dem; det var ren lykke.

Også at lette og se flyet på skærmen var  noget,som virkelig gjorde hende glad.

Men da glæden var overstået,legetøjet var kigget igennem og den sure dame (denne kommentar: "Åh nej",da hun så,at vi skulle sidde sammen de næste ca 10 tim),som sad ved siden af os efter gentagende gange ikke ville vinke (forventer ikke fremmede skal vinke eller lege med mit barn;men her taler vi om en kæmpe kvinde med et "smil",der pegede den 'forkerte retning') og aftensmaden var spist,så var der lige pludselig en anden 'melodi'.

Den melodi var 'gråd' med en vis portion overstimulation,en portion frustration (over man ikke bare kan tage alt op af mors taske) og at der alle vegne var skærme,som blinkede eller lyste og forstyrrede et hvert oplagt øjeblik til at sove..

Så 2 timer gik min kæreste og jeg skiftevis til værks og prøvede at få hende til at sove.

Ved 19tiden lykkedes det os endeligt.Thank god!

Kæresten var så sød at sætte 'Ted 2' på; på samme tid men med hver vores skærm.

Så havde vi en slags video-hygge.

Og hun sov videre...Så film nr 2 blev sat på.

Faktisk sov hun helt indtil, at der var en time til vi landede.

Og heldigvis var det også en glad pige,der vågnede dér.

I lufthavnen fik vi hurtigt vores bagage og så ud og finde en taxa.

Som jeg tidligere har nævnt i et af mine blogindlæg,er taxaerne i Bangkok mega korrupte; også selvom der står andet ved den automat,hvor man printer sit taxa nr ud.

På den sidste tur blev vi snydt; både da vi landede i Bangkok og så ned til lufthavnen,da vi skulle hjem til Danmark.

Denne gang prøvede vi selv at styre prisen lidt ved at aftale en pris på forhånd (trods taxameter...den stoler vi ikke længere på).

Vi startede ved at sige 350Baht inkl bom penge.Det var taxa manden ikke meget for og foreslog 450Baht.Så derefter 400Baht.Efter et par forsøg på 400Baht blev vi enige om de 450Baht.Stadig lidt højere end ca. 280Baht (uden bom penge),som det kan koste,hvis man finder en 'ærlig' thai-taxa-mand...Hvis man altså kan stole på deres taxameter..Nå,men vi kom afsted og uden at skulle bekymre om prisen på turen. 

Vi ankom til hotellet (tæt ved Asoke),men får så at vide, at vi kan betale 950Baht ekstra for at få værelset nu og her pga. vores 'tidlige' ankomst (kl.7) og ellers er værelset først tilgængeligt ved 10/10.30.

Suk..Hader 'overraskelser'...og specielt af denne slags.Med en træt og varm datter,der nærmest var ved at kravle ud af bæreselen,måtte vi takke ja til dette og bide det lidt i os;selvom vi følte os snydt.

Det har aldrig været et problem at komme tidligt om morgenen på dét her hotel og få værelset,men 'man kan jo altid tjene lidt ekstra',må hotellet da have tænkt!Suk!Thailand..

Trætte alle 3 lagde vi os til at sove og sov de næste 4-5 timer.

Efter vores lur tog vi et bad, gjorde os klar og tog så ud i Terminal 21 (et kæmpe center),som ligger 5-10 min væk fra hotellet.

De har forskellige restauranter og vi valgte en fiskerestaurant med fish'n'chips,pastaretter osv.

Datteren fik lidt æg fra min Ceasar salat,pasta,laks og noget af min mango juice.

Efter at vi fik spist, tog vi op til D Tac butikken (thailandsk telefon selskab) for at fylde penge op på vores thai nr, så vi kunne ringe og bruge internettet.

Til sidst tog vi ned i kælderen for at købe lidt ind i deres lækre supermarked,som svarer til Mad og Vin i Magasin og købte lidt mad til Luna,øl og yoghurt.

På vejen ud købte vi også lige en Bubble Tea og thai te med mælk (Cha Yen).Muuums!

Elsker at man kan få alle mulige drikke alle steder i Thailand.Og at de har en god variation såsom iskaffe,iste,Bubble Tea,kaffe,juice,shakes, frisk kokosnødvand,øl,vand osv.Tilmed at det er billigt!!

           

Da vi kom til hotellet fik Luna leget lidt.Omkring kl.19/19.30 var hun dog træt.

Og så tænkte vi,fedt; hun har allerede vendt det til thai tiden...

Men ak nej.Jeg nåede lige at få en time på øjet efter at have været lidt på nettet og bl.a få besvaret nogle mails osv,og så vågnede hun.Dvs ca 4 timer efter.

Der var intet at gøre.Hun var frisk.Suk!

Oveni var forældrene og hun sultne..Kl.23.Så hurra for 7/11.Kæresten rendte ned til den lokale 7/11 og købte mad.Der blev købt lidt toast og så en carbonara ret til L (men som mor endte at spise).

     

Maden blev spist.Og så blev datteren underholdt til kl.2.Derefter prøvede vi at putte hende men det tog lige 1 time,så vi sov først ved 3 tiden..

I dag vågnede jeg så som den første ved 8tiden og de 2 andre sov til kl.9.45.

Så gik vi ned og spiste morgenmad og pakkede de sidste ting ned og atter tog afsted mod lufthavnen.

    

Vi skulle videre mod Had Yai.Ca en 1,5 times flyvetur.

Men lige pludselig begyndte det at tordne og regne,så flyet blev forsinket.

         

Så her sidder vi nu og venter.....

Ting du ikke vidste om Koh Lipe..

Koh Lipe øen har virkelig forandret sig siden min første ankomst her i 2009.

Første gang jeg var her, var 'walking street' bare en lille sandvej og der var ingen køretøjer (såsom taxaer).

Der var ingen ATM's,7 Elleven eller noget hospital.Der var en lokal klinik,som gerne udskrev piller i forskellige former og farver,hvis du fejlede det mindste;og det var lige meget,hvad du fejlede,så fik du forskellige poser, som lignede mere noget,der kunne købes til en rave party.

Der var ikke lige så mange hoteller,butikker og restauranter.Og heller ikke så mange turister.

Man kan jo sige,at det er på godt og ondt.

Har fulgt med i mange diskussioner i forskellige fora,hvor folk beklager sig over,at øen er blevet mere turistet og der bygges flere og flere hoteller osv.Og det er da også ærgeligt,men som jeg hele tiden påpeger,så er man jo selv med til at bringe flere turister til øen,for ved hvert besøg kommer der en masse anbefalinger videre.

Vi eksponerer jo selv alle øen ved at komme og besøge den og tale godt om den og andre vil jo også opleve den.

For alle vil jo have en bid af kagen.

Så synes,at det er en ærgelig debat om, at folk synes,at det bliver for turistet osv.Vi er alle med til at skabe dette.

Det er lidt som i filmen 'The Beach',hvor man leder efter noget,som man kan have for sig selv.Et stykke af paradis.

Men der er altid nogen,der bliver grådige og egoistiske;og her tænker jeg på os,turister og ikke thaierne.Det er os,der vil have mere eller noget 'de andre ikke kan få fat i'.

Når jeg ser øen nu,kan jeg da godt tænke 'Hvordan kan der blive ved med at åbne restauranter,hoteller,butikker osv'.

Det er jo ikke alle restauranter,fx der er fyldte,men thaierne ser mulighed i os turister.Så det er ikke altid gennemtænkt men muligheden ligger der altid,og chancen tager man gerne.

Det er kun 1 år siden,at en ATM kom og når den er der,kommer der også en 7 Elleven.

Før i tiden skulle man medbringe en masse kontanter med sig eller også kunne man enkelte steder,såsom de store resorts,hæve penge men med en procent på 6-8 stk.

Det gør det så lidt nemmere med en ATM,men det er lidt ærgeligt med en 7 Elleven,efter min mening.

For hvad med de små lokale shops.

Visse ting kan du kun få i 7 Elleven.Fx deres varme retter.Men mange af de andre ting fås i andre shops og endda billigere.Men desværre har mange mennesker tendens til at handle dér, for de kender brandet i forvejen.Ikke at dét nødvendigvis er det bedste og billigste;og at de så har det største sortiment.

Fx hvad angår baby og børne produkter,har 7 Elleven ikke særlig meget at byde på og er endda dyrere end nogle andre shops på øen.

Jeg har så været lidt rundt omkring på øen og fundet min yndlings butik at handle hos.

Den hedder 'Cheap Cheap' (desværre har de ikke noget skilt over butikken,som indikerer dette,men personalet har t-shirts med navnet på) og ligger udenfor walking street.Mellem Mamas House og Ricci's House.

Det er en forholdvis stor butik med diverse varer såsom morgenmadsprodukter,skoleting,toiletsager,drikkevarer,snacks,baby og børne produkter som bleer,mælk,grød og frugtmos.

Prisen er fornuftig (billigere end 7 Elleven) og der er stor sortiment på det hele.

Jeg støtter hellere de lokale,hvis jeg har mulighed for det.

(Ikke at det skal lyde at jeg aldrig går i 7 Elleven,for det gør jeg; for at købe pariser toast..hehehe).

En anden ting,som jeg har lagt mærke til, at turister brokker sig over,er priserne.

Mad,drikkevarer,hotelophold osv.

Det er ikke fordi hotellerne,butikkerne og restauranterne tjener boksen på os turister,men de har store udgifter; 

el-udgifter og transportudgifter.

El er ekstrem dyr her på øen ift fx fastlandet eller bare at sammenligne med Phi Phi øen.

Dette skyldes, at Koh Lipe har sit eget el generator, som producerer el,hvor Phi Phi henter sit fra fastlandet.

Hvis man skal putte tal på det,så hedder det sig, at Koh Lipe betaler 23-27Baht   for 1 unit og på fastlandet betaler man 

3 - L 5 Baht  for 1 unit.Stor prisforskel.Derfor de dyrere varer,de dyrere hotelpriser og de dyrere retter.

Så når du køber et hotelværelse med a/c,køleskab,varmt vand og tv,så er det altså derfor, du betaler dét mere,end fx hvis det er med fan og udendørs badeværelse (medmindre hotellet er ud til stranden,så er det nogle andre priser).

Det er der mange,der ikke tænker over.

Transporten af mad,drikkelse osv er også ret krydret,så det skal man også lige tænke lidt mere over, inden man brokker sig over sin pad thai.

Derudover taler mange om affaldet på øen.Der ligger desværre en del affald rundt omkring og det skyldes lidt forskellige ting.

Dels findes der for lidt skraldespande rundt omkring og når de findes,er der ingen,der tager ansvar for at tømme dem,og så har det lolale folk (Chao Lay folket/sigøjner folket) manglende viden omkring affald/plastik.

Når det samler sig i bunker,så brænder de dét bare af.Om det er papir,træ,plastik,glas eller andet;det er lige meget.De brænder hvad som helst.

De har ikke forståelsen omkring affald; risiko for indånding af farlige stoffer og hvad det vil sige at genbruge ting.

Heldigvis blev der lavet et lille projekt her på øen for ca 1 år siden,hvor man frivilligt kunne være med til at hjælpe med at samle skrald; både her på øen og på de forskellige øer omkring Koh Lipe.

Det er frivilligt arbejde dvs. ingen får noget for det og man dukker bare op på Pattaya stranden om mandagen,hvor andre frivillige også venter og sammen tager man afsted og samler skrald op.

De forskellige hoteller og resorts er med til at sponsorere ting såsom longtail både,frokost,vand,afhentning af skrald,div poser,handsker og andet.

Så der er altså ingen penge i dette projekt.

Projektet kører stadig hver mandag,og der er flere fornuftige ideer på vej.

Desuden vandt Trash Hero Thailand i år en pris for deres engagement og har ligeledes spredt sig rundt i Thailand,hvor andre øer også har taget initiativ til at samle skrald op som et frivilligt arbejde.

Du kan læse mere om det her:

http://trashhero.org

Eller 'like' gruppen på Facebook,Trash Hero Thailand.

Alene tid #kohlipe

Så kom dagen,hvor Luna blev passet af far,mens mor slikkede lidt sol.Så skønt at have den tid til sig selv!

Luna var træt, efter vi havde spist morgenmad og blev ammet og faldt så i søvn.Så pakkede jeg min strandtaske og kyssede manden farvel og smuttede på stranden.

Der blev lagt et ordentligt lag solcreme på mit korpus og så lagde jeg mig for at læse et af mine 'Alt for damerne' blade.

Vidste ikke hvor længe hun kunne finde på at sove,da hun for tiden tager sig en halv times lur,men hun havde "kun" sovet 10 timer om natten og hendes behov er 12,så enten sov hun nu de 2 timer (det gjorde hun dagen forinden også) eller bare den halve time som 'normalt'.

På stranden havde jeg lidt uro i kroppen og kølede mig derfor i det skønne hav 10 min efter min ankomst.

Vandet var bare så lækkert!Og det var ikke fuldstændig ulideligt i vejret,da det havde regnet kraftigt de andre dage,så vejret var helt perfekt!

Efter ca 1,5 time gik jeg tilbage til bungalowen.

Da jeg kom ind,fik jeg hurtigt tegn af kæresten,at jeg skulle gå ud igen,da hun liiige var ved at falde i søvn.Så det gjorde jeg.10 min efter hørte jeg hendes gråd og døren blev åbnet.

Hun havde sovet 30 min og så fået lidt hirsegrød.

Så var hun ret træt og sov de der 15 min og vågnede derefter.

Da jeg kom ind,ammede jeg hende og straks faldt hun i søvn.

Dejligt med lidt alene tid,hvor det også går godt,så undervurdér ikke faderen  og brug ham,når der er brug for det.

Udfordringen

Det kan godt være selve turen gik godt,men efterfølgende dage har været hårde.For hvad sker der egentlig med en lille baby på 4,5 måneder efter en rejse på 10 timer med tidsforskel og jetlag,tigerspring og en storby?

Well..Her hos os ramte jetlagget os alle 3.Forskellen er bare,at vi voksne godt  kan styre det; både at vi kan regulere søvnen men også,at vi ved, at der er gode tider i vente.

Første nat var derfor lidt skæv for os alle 3.Vi sov efter vi var ankommet til hotellet til midt på dagen og kunne ikke sove før kl. var 4 om natten (thai tid).

Vi nåede dog at tage til en shopping mall,Terminal 21 og få lidt at spise.

Her blev det også det første sted,hvor jeg skulle amme offentligt.

Vi spurgte derfor først nogle tjenere om det var okay,da thaierne er meget private og ikke særlig glade for babs og nutte.

Det var i orden,så længe brystet blev dækket til.Så som det plejer at foregå derhjemme;med en stofble henover.

Det gik da også fint til at starte med men Luna var stadig jetlagget,så hun blev hurtig ked af det,urolig pg pylret.Så jeg rejste mig og vuggede hende mens kæresten drak det sidste af sin Singha.

Så tog vi ellers bare tilbage til hotellet og prøvede at få lidt ro på.

Efterfølgende dage var lignende.Der skete alt for meget for Luna og samtidig at få en nogenlunde rytme var svært.Dog blev nattesøvnen rykket,så hun faldt i søvn kl.1 istedet for kl.4.

Men så kom feberen.

Den her dag faldt hun i søvn allerede kl.20.30.Det viste sig,at hun havde 38,4 i feber og hun havde hyppig afføring den næste 1,5 dags tid.Det var hårdt.For da hun vågnede var hun både pylret,træt og ikke til at trøste nogle gange.

Og noget af dagen hvor hun var syg,var vores rejsedag til Had Yai.

Her fik vi for alvor mærket,hvor slemt det var.

Vi skulle flyve med Air Asia fra Bangkok (Don Muang lufthavnen) til Had Yai.

Vi havde checket os ind via deres app men skulle selvfølgelig også af med bagagen osv.

Der er en værre postyr i den lufthavn,og selvom man kommer i god tid og har checket ind osv,så var det mega kaotisk,der var ingen system i tingene og flyet var forsinket uden nogen information nogen steder.

Jeg har ellers fløjet mange gange med dette selskab men må nok indrømme,at det er noget andet med et lille barn (der ovenikøbet er sygt).

Startede med at hun allerede var mega ked af det i lufthavnen.

Der var ikke rigtig nogen pusleplads,og hun havde skidt i bleen (måske for 4 gang den dag),så måtte tage min engangs liggeklud og stofble og lægge det på gulvet for så at skifte hende.Hun var stadig ked af det,og jeg forsøgte derfor at gå rundt med hende og vugge hende.

Da vi kom ombord var hun stadig ked af det og begyndte at græde mere og mere.Lagde hende derfor til brystet og hun blev rolig og faldt i søvn.Men så skete der dét,at piloten skulle give en eller anden besked over højtaleren til stewardesserne og det var så højt,at hun fik et kæmpe chok,så hun fløj op og begyndte at græde så ulykkeligt.

Hun skreg og skreg og det var virkelig svært at få hende til at blive rolig igen.

Det lykkedes dog endelig og hun faldt i søvn i mine arme.

Jeg sad meget akavet og låst i en stilling og oveni kunne vi ikke slå sædet tilbage,da vi havde fået en 'emergency' udgangsplads og hende der sad foran,havde selvfølgelig slået hendes sæde ned,så her sad jeg svedig med en varm,udmattet og syg baby på mig med en hånd og arm der sov skiftevis.Puha,sikke en tur...

Da vi ankom til Had Yai,fik vi en taxa til dét hotel,vi skulle bo på og jeg fik lige hurtigt spist den sandwich,som min kæreste havde købt i lufthavnen i Bangkok..og så sov Luna ellers.

Senere gik min kæreste ned og købte lækker thai mad til ingen penge og vi spiste det med velbehag og glædede os nu til at komme til øen og få lidt ro på.