Det kan godt være selve turen gik godt,men efterfølgende dage har været hårde.For hvad sker der egentlig med en lille baby på 4,5 måneder efter en rejse på 10 timer med tidsforskel og jetlag,tigerspring og en storby?
Well..Her hos os ramte jetlagget os alle 3.Forskellen er bare,at vi voksne godt kan styre det; både at vi kan regulere søvnen men også,at vi ved, at der er gode tider i vente.
Første nat var derfor lidt skæv for os alle 3.Vi sov efter vi var ankommet til hotellet til midt på dagen og kunne ikke sove før kl. var 4 om natten (thai tid).
Vi nåede dog at tage til en shopping mall,Terminal 21 og få lidt at spise.
Her blev det også det første sted,hvor jeg skulle amme offentligt.
Vi spurgte derfor først nogle tjenere om det var okay,da thaierne er meget private og ikke særlig glade for babs og nutte.
Det var i orden,så længe brystet blev dækket til.Så som det plejer at foregå derhjemme;med en stofble henover.
Det gik da også fint til at starte med men Luna var stadig jetlagget,så hun blev hurtig ked af det,urolig pg pylret.Så jeg rejste mig og vuggede hende mens kæresten drak det sidste af sin Singha.
Så tog vi ellers bare tilbage til hotellet og prøvede at få lidt ro på.
Efterfølgende dage var lignende.Der skete alt for meget for Luna og samtidig at få en nogenlunde rytme var svært.Dog blev nattesøvnen rykket,så hun faldt i søvn kl.1 istedet for kl.4.
Men så kom feberen.
Den her dag faldt hun i søvn allerede kl.20.30.Det viste sig,at hun havde 38,4 i feber og hun havde hyppig afføring den næste 1,5 dags tid.Det var hårdt.For da hun vågnede var hun både pylret,træt og ikke til at trøste nogle gange.
Og noget af dagen hvor hun var syg,var vores rejsedag til Had Yai.
Her fik vi for alvor mærket,hvor slemt det var.
Vi skulle flyve med Air Asia fra Bangkok (Don Muang lufthavnen) til Had Yai.
Vi havde checket os ind via deres app men skulle selvfølgelig også af med bagagen osv.
Der er en værre postyr i den lufthavn,og selvom man kommer i god tid og har checket ind osv,så var det mega kaotisk,der var ingen system i tingene og flyet var forsinket uden nogen information nogen steder.
Jeg har ellers fløjet mange gange med dette selskab men må nok indrømme,at det er noget andet med et lille barn (der ovenikøbet er sygt).
Startede med at hun allerede var mega ked af det i lufthavnen.
Der var ikke rigtig nogen pusleplads,og hun havde skidt i bleen (måske for 4 gang den dag),så måtte tage min engangs liggeklud og stofble og lægge det på gulvet for så at skifte hende.Hun var stadig ked af det,og jeg forsøgte derfor at gå rundt med hende og vugge hende.
Da vi kom ombord var hun stadig ked af det og begyndte at græde mere og mere.Lagde hende derfor til brystet og hun blev rolig og faldt i søvn.Men så skete der dét,at piloten skulle give en eller anden besked over højtaleren til stewardesserne og det var så højt,at hun fik et kæmpe chok,så hun fløj op og begyndte at græde så ulykkeligt.
Hun skreg og skreg og det var virkelig svært at få hende til at blive rolig igen.
Det lykkedes dog endelig og hun faldt i søvn i mine arme.
Jeg sad meget akavet og låst i en stilling og oveni kunne vi ikke slå sædet tilbage,da vi havde fået en 'emergency' udgangsplads og hende der sad foran,havde selvfølgelig slået hendes sæde ned,så her sad jeg svedig med en varm,udmattet og syg baby på mig med en hånd og arm der sov skiftevis.Puha,sikke en tur...
Da vi ankom til Had Yai,fik vi en taxa til dét hotel,vi skulle bo på og jeg fik lige hurtigt spist den sandwich,som min kæreste havde købt i lufthavnen i Bangkok..og så sov Luna ellers.
Senere gik min kæreste ned og købte lækker thai mad til ingen penge og vi spiste det med velbehag og glædede os nu til at komme til øen og få lidt ro på.
