Ting du ikke vidste om Koh Lipe..

Koh Lipe øen har virkelig forandret sig siden min første ankomst her i 2009.

Første gang jeg var her, var 'walking street' bare en lille sandvej og der var ingen køretøjer (såsom taxaer).

Der var ingen ATM's,7 Elleven eller noget hospital.Der var en lokal klinik,som gerne udskrev piller i forskellige former og farver,hvis du fejlede det mindste;og det var lige meget,hvad du fejlede,så fik du forskellige poser, som lignede mere noget,der kunne købes til en rave party.

Der var ikke lige så mange hoteller,butikker og restauranter.Og heller ikke så mange turister.

Man kan jo sige,at det er på godt og ondt.

Har fulgt med i mange diskussioner i forskellige fora,hvor folk beklager sig over,at øen er blevet mere turistet og der bygges flere og flere hoteller osv.Og det er da også ærgeligt,men som jeg hele tiden påpeger,så er man jo selv med til at bringe flere turister til øen,for ved hvert besøg kommer der en masse anbefalinger videre.

Vi eksponerer jo selv alle øen ved at komme og besøge den og tale godt om den og andre vil jo også opleve den.

For alle vil jo have en bid af kagen.

Så synes,at det er en ærgelig debat om, at folk synes,at det bliver for turistet osv.Vi er alle med til at skabe dette.

Det er lidt som i filmen 'The Beach',hvor man leder efter noget,som man kan have for sig selv.Et stykke af paradis.

Men der er altid nogen,der bliver grådige og egoistiske;og her tænker jeg på os,turister og ikke thaierne.Det er os,der vil have mere eller noget 'de andre ikke kan få fat i'.

Når jeg ser øen nu,kan jeg da godt tænke 'Hvordan kan der blive ved med at åbne restauranter,hoteller,butikker osv'.

Det er jo ikke alle restauranter,fx der er fyldte,men thaierne ser mulighed i os turister.Så det er ikke altid gennemtænkt men muligheden ligger der altid,og chancen tager man gerne.

Det er kun 1 år siden,at en ATM kom og når den er der,kommer der også en 7 Elleven.

Før i tiden skulle man medbringe en masse kontanter med sig eller også kunne man enkelte steder,såsom de store resorts,hæve penge men med en procent på 6-8 stk.

Det gør det så lidt nemmere med en ATM,men det er lidt ærgeligt med en 7 Elleven,efter min mening.

For hvad med de små lokale shops.

Visse ting kan du kun få i 7 Elleven.Fx deres varme retter.Men mange af de andre ting fås i andre shops og endda billigere.Men desværre har mange mennesker tendens til at handle dér, for de kender brandet i forvejen.Ikke at dét nødvendigvis er det bedste og billigste;og at de så har det største sortiment.

Fx hvad angår baby og børne produkter,har 7 Elleven ikke særlig meget at byde på og er endda dyrere end nogle andre shops på øen.

Jeg har så været lidt rundt omkring på øen og fundet min yndlings butik at handle hos.

Den hedder 'Cheap Cheap' (desværre har de ikke noget skilt over butikken,som indikerer dette,men personalet har t-shirts med navnet på) og ligger udenfor walking street.Mellem Mamas House og Ricci's House.

Det er en forholdvis stor butik med diverse varer såsom morgenmadsprodukter,skoleting,toiletsager,drikkevarer,snacks,baby og børne produkter som bleer,mælk,grød og frugtmos.

Prisen er fornuftig (billigere end 7 Elleven) og der er stor sortiment på det hele.

Jeg støtter hellere de lokale,hvis jeg har mulighed for det.

(Ikke at det skal lyde at jeg aldrig går i 7 Elleven,for det gør jeg; for at købe pariser toast..hehehe).

En anden ting,som jeg har lagt mærke til, at turister brokker sig over,er priserne.

Mad,drikkevarer,hotelophold osv.

Det er ikke fordi hotellerne,butikkerne og restauranterne tjener boksen på os turister,men de har store udgifter; 

el-udgifter og transportudgifter.

El er ekstrem dyr her på øen ift fx fastlandet eller bare at sammenligne med Phi Phi øen.

Dette skyldes, at Koh Lipe har sit eget el generator, som producerer el,hvor Phi Phi henter sit fra fastlandet.

Hvis man skal putte tal på det,så hedder det sig, at Koh Lipe betaler 23-27Baht   for 1 unit og på fastlandet betaler man 

3 - L 5 Baht  for 1 unit.Stor prisforskel.Derfor de dyrere varer,de dyrere hotelpriser og de dyrere retter.

Så når du køber et hotelværelse med a/c,køleskab,varmt vand og tv,så er det altså derfor, du betaler dét mere,end fx hvis det er med fan og udendørs badeværelse (medmindre hotellet er ud til stranden,så er det nogle andre priser).

Det er der mange,der ikke tænker over.

Transporten af mad,drikkelse osv er også ret krydret,så det skal man også lige tænke lidt mere over, inden man brokker sig over sin pad thai.

Derudover taler mange om affaldet på øen.Der ligger desværre en del affald rundt omkring og det skyldes lidt forskellige ting.

Dels findes der for lidt skraldespande rundt omkring og når de findes,er der ingen,der tager ansvar for at tømme dem,og så har det lolale folk (Chao Lay folket/sigøjner folket) manglende viden omkring affald/plastik.

Når det samler sig i bunker,så brænder de dét bare af.Om det er papir,træ,plastik,glas eller andet;det er lige meget.De brænder hvad som helst.

De har ikke forståelsen omkring affald; risiko for indånding af farlige stoffer og hvad det vil sige at genbruge ting.

Heldigvis blev der lavet et lille projekt her på øen for ca 1 år siden,hvor man frivilligt kunne være med til at hjælpe med at samle skrald; både her på øen og på de forskellige øer omkring Koh Lipe.

Det er frivilligt arbejde dvs. ingen får noget for det og man dukker bare op på Pattaya stranden om mandagen,hvor andre frivillige også venter og sammen tager man afsted og samler skrald op.

De forskellige hoteller og resorts er med til at sponsorere ting såsom longtail både,frokost,vand,afhentning af skrald,div poser,handsker og andet.

Så der er altså ingen penge i dette projekt.

Projektet kører stadig hver mandag,og der er flere fornuftige ideer på vej.

Desuden vandt Trash Hero Thailand i år en pris for deres engagement og har ligeledes spredt sig rundt i Thailand,hvor andre øer også har taget initiativ til at samle skrald op som et frivilligt arbejde.

Du kan læse mere om det her:

http://trashhero.org

Eller 'like' gruppen på Facebook,Trash Hero Thailand.

Alene tid #kohlipe

Så kom dagen,hvor Luna blev passet af far,mens mor slikkede lidt sol.Så skønt at have den tid til sig selv!

Luna var træt, efter vi havde spist morgenmad og blev ammet og faldt så i søvn.Så pakkede jeg min strandtaske og kyssede manden farvel og smuttede på stranden.

Der blev lagt et ordentligt lag solcreme på mit korpus og så lagde jeg mig for at læse et af mine 'Alt for damerne' blade.

Vidste ikke hvor længe hun kunne finde på at sove,da hun for tiden tager sig en halv times lur,men hun havde "kun" sovet 10 timer om natten og hendes behov er 12,så enten sov hun nu de 2 timer (det gjorde hun dagen forinden også) eller bare den halve time som 'normalt'.

På stranden havde jeg lidt uro i kroppen og kølede mig derfor i det skønne hav 10 min efter min ankomst.

Vandet var bare så lækkert!Og det var ikke fuldstændig ulideligt i vejret,da det havde regnet kraftigt de andre dage,så vejret var helt perfekt!

Efter ca 1,5 time gik jeg tilbage til bungalowen.

Da jeg kom ind,fik jeg hurtigt tegn af kæresten,at jeg skulle gå ud igen,da hun liiige var ved at falde i søvn.Så det gjorde jeg.10 min efter hørte jeg hendes gråd og døren blev åbnet.

Hun havde sovet 30 min og så fået lidt hirsegrød.

Så var hun ret træt og sov de der 15 min og vågnede derefter.

Da jeg kom ind,ammede jeg hende og straks faldt hun i søvn.

Dejligt med lidt alene tid,hvor det også går godt,så undervurdér ikke faderen  og brug ham,når der er brug for det.

Udfordringen

Det kan godt være selve turen gik godt,men efterfølgende dage har været hårde.For hvad sker der egentlig med en lille baby på 4,5 måneder efter en rejse på 10 timer med tidsforskel og jetlag,tigerspring og en storby?

Well..Her hos os ramte jetlagget os alle 3.Forskellen er bare,at vi voksne godt  kan styre det; både at vi kan regulere søvnen men også,at vi ved, at der er gode tider i vente.

Første nat var derfor lidt skæv for os alle 3.Vi sov efter vi var ankommet til hotellet til midt på dagen og kunne ikke sove før kl. var 4 om natten (thai tid).

Vi nåede dog at tage til en shopping mall,Terminal 21 og få lidt at spise.

Her blev det også det første sted,hvor jeg skulle amme offentligt.

Vi spurgte derfor først nogle tjenere om det var okay,da thaierne er meget private og ikke særlig glade for babs og nutte.

Det var i orden,så længe brystet blev dækket til.Så som det plejer at foregå derhjemme;med en stofble henover.

Det gik da også fint til at starte med men Luna var stadig jetlagget,så hun blev hurtig ked af det,urolig pg pylret.Så jeg rejste mig og vuggede hende mens kæresten drak det sidste af sin Singha.

Så tog vi ellers bare tilbage til hotellet og prøvede at få lidt ro på.

Efterfølgende dage var lignende.Der skete alt for meget for Luna og samtidig at få en nogenlunde rytme var svært.Dog blev nattesøvnen rykket,så hun faldt i søvn kl.1 istedet for kl.4.

Men så kom feberen.

Den her dag faldt hun i søvn allerede kl.20.30.Det viste sig,at hun havde 38,4 i feber og hun havde hyppig afføring den næste 1,5 dags tid.Det var hårdt.For da hun vågnede var hun både pylret,træt og ikke til at trøste nogle gange.

Og noget af dagen hvor hun var syg,var vores rejsedag til Had Yai.

Her fik vi for alvor mærket,hvor slemt det var.

Vi skulle flyve med Air Asia fra Bangkok (Don Muang lufthavnen) til Had Yai.

Vi havde checket os ind via deres app men skulle selvfølgelig også af med bagagen osv.

Der er en værre postyr i den lufthavn,og selvom man kommer i god tid og har checket ind osv,så var det mega kaotisk,der var ingen system i tingene og flyet var forsinket uden nogen information nogen steder.

Jeg har ellers fløjet mange gange med dette selskab men må nok indrømme,at det er noget andet med et lille barn (der ovenikøbet er sygt).

Startede med at hun allerede var mega ked af det i lufthavnen.

Der var ikke rigtig nogen pusleplads,og hun havde skidt i bleen (måske for 4 gang den dag),så måtte tage min engangs liggeklud og stofble og lægge det på gulvet for så at skifte hende.Hun var stadig ked af det,og jeg forsøgte derfor at gå rundt med hende og vugge hende.

Da vi kom ombord var hun stadig ked af det og begyndte at græde mere og mere.Lagde hende derfor til brystet og hun blev rolig og faldt i søvn.Men så skete der dét,at piloten skulle give en eller anden besked over højtaleren til stewardesserne og det var så højt,at hun fik et kæmpe chok,så hun fløj op og begyndte at græde så ulykkeligt.

Hun skreg og skreg og det var virkelig svært at få hende til at blive rolig igen.

Det lykkedes dog endelig og hun faldt i søvn i mine arme.

Jeg sad meget akavet og låst i en stilling og oveni kunne vi ikke slå sædet tilbage,da vi havde fået en 'emergency' udgangsplads og hende der sad foran,havde selvfølgelig slået hendes sæde ned,så her sad jeg svedig med en varm,udmattet og syg baby på mig med en hånd og arm der sov skiftevis.Puha,sikke en tur...

Da vi ankom til Had Yai,fik vi en taxa til dét hotel,vi skulle bo på og jeg fik lige hurtigt spist den sandwich,som min kæreste havde købt i lufthavnen i Bangkok..og så sov Luna ellers.

Senere gik min kæreste ned og købte lækker thai mad til ingen penge og vi spiste det med velbehag og glædede os nu til at komme til øen og få lidt ro på.

Sawasdee kaa!

Så er vi kommet til smilets land og jeg ligger nu som den eneste vågen af os 3.

Jetlagget har taget over min krop!

Nå men lad os skrue tilbage til tiden.

Vi skulle flyve kl.14 med Thai Airways.Tidspunktet var sådan set ok,men vi havde forudset,at det ikke ville blive til noget søvn for os forældrene.

Det, vi håbede på,var,at Luna slap for tryk i ørerne og at hun ville kunne få nogle lure.

Hjemmefra Østerbro tog vi afsted kl.11.

Vi var egentlig i god tid,men togtrafikken valgte selvfølgelig at have problemer den dag;både Øresundstoget og metroen til lufthavnen.Så turen derud tog os ca.1 time og et kvarter,hvor det ellers ville tage os ca 20-30min.

Turen startede altså mindre heldigt.

Da vi kom til lufthavnen var der heldigvis ikke nogen i køen,så vi kom straks til check in skranken.

Da vi ikke har prøvet at rejse med et lille barn,måtte vi lige høre,om klapvognen blev afleveret ved 'odd-size' skranken eller om det kunne komme ombord.

Stewardessen fra Thai Airways synes den virkede stor (over en meter sammenklappet),så den måtte vi tage og aflevere ved odd-size skranken.

Men forinden fik vi lige en kop kaffe,da hun var faldet i søvn i klapvognen og den tid kunne lige så godt udnyttes.

Så tog jeg hende i bæreselen og så gik vi op til paskontrollen.

Det gik nemt og fint og så havde vi et kvarter,hvor vi købte lidt slik,vand (vigtigt når man ammer,så det ikke mangle) og gaver til Thailand.

Vi gik til vores gate og stille og roligt blev div sæderækker kaldt ind.

Da vi kom ombord skulle vi sidde med en anden dame men ellers havde vi en plads,hvor vi også kunne få en speciel lift puttet på væggen foran os til Luna.

Hun var rigtig sulten (havde ikke spist i 4 timer),så hun gik selvfølgelig kold såsnart hun kom til brystet...Der var vi ikke lettet endnu.

Der kom en steward og spurgte,om vi havde bestilt mad til hende og hvor gammel Luna var.

Så kom øjeblikket..Hun var selvfølgelig mere eller mindre færdig med at spise,så det der med at udligne trykket ved at ligge og sutte,lykkedes ikke helt.

Heldigvis mærkede hun intet til det og sov 5 min efter vi var kommet op i luften.

Kort tid efter fik vi så vores mad og jeg fik sat bakken på mine ben og kunne så sidde med hende i mine arme og selv få noget at spise.

Hun sov 1,5 time og så vågnede hun.Her gav vi hende den mos,som vi havde fået af personalet ombord og det gik så fint.

Kort tid efter sov hun igen.Dog kun en halv time.

Derefter fik vi leget og snakket med hende og så blev lyset slukket.

Luna formåede så at lave i bleen 2 gange.Anden gang rigtig meget endda.

Og så fik hun ellers en lur mere.Også en halv time og derefter var vågen ca 1,5 time, hvor hun så snuppede den lange lur på omkring 3 timer.

Hun sov helt til vi skulle af flyet.

Der havde vi også ramt hendes alm sovetid.Dvs kl. var ca 20-21 dansk tid.

Vi nåede aldrig at få vores lift.Ikke fordi personalet glemte det,men fordi hun sov på det tidspunkt, hvor de spurgte og desuden samsover vi derhjemme,så havde svært ved at forestille mig,at hun ville ligge i sådan en,når tingene nu var så 'nye' og uvante.

Da de kom rundt med morgenmaden,kom de også med Lunas morgenmad.

Måske virker Thai Airways dyrt for nogen,men de har god service.

Vores billetter kostede os ca 6000kr t/r.

Hendes billet ca 900kr t/r og her var den lift så et tilbud til hende.Oveni manglede der ikke noget mad til hende.Tror de kom med 4 glas mos og noget mælk..Så der var rigeligt.

Da vi var landet,tog jeg hende i bæresele.Her vågnede hun.

Ved paskontrollen var hun blevet så ked af det (det var nu 4 timer siden jeg havde ammet hende),at jeg måtte stå og vugge hende.

Vi fik vores bagage og så faldt hun atter i søvn.

Vi stod og overvejede,hvorvidt vi skulle vække hende og give hende mad eller bare tage en taxa til hotellet.Turen til centrum tager normalt omkring 30-45 min.

Bare ikke i dag.I dag tog det ca 1,5time.Folk skulle på arbejde lige der omkring (vi landede ved 6 tiden).

Hun vågnede midt i køreturen.Dog glad og snakkesagelig.Kun 5 min fra hotellet blev hun urolig og ked af det.

Men da vi kom frem til hotellet kunne vi ikke vente længere.

Så da vi havde checket os ind,tog vi straks op til værelset og lagde os,hvor hun fik mad og så tog vi så alle 3 en lur.

Vi var helt færdige og sov 6 timer og var klar på nye eventyr..Bangkok byen!