Turen til Koh Lipe

Udhvilet,glade og klar på ø-livet,vågnede vi om formiddagen.Det havde været dårligt vejr på øen i et stykke tid,men det var blevet bedre her den sidste uges tid,fik vi at vide.Så vi forhørte os med folk på øen,om det blæste osv.Umiddelbart var jeg mest på at tage færgen med a/c fra Pak Barra til Koh Lipe,men der var kun en afgang,kl.11.30 og dér kørte vi først fra Had Yai.Så det blev med speedbåd (der var 3 afgange om dagen) kl.15.30.

Vi bestilte en privat bil/mini van,som kørte os fra Had Yai til Koh Lipe.Her var det noget nemmere at sidde og amme Luna og desuden kunne vi stoppe på en tankstation for at købe lidt forsyninger og evt. gå på toilettet.Vi havde nemlig hele bilen for os selv.

Og hvor er jeg glad for at have gjort det.Første del af turen var Luna oppe og kiggede ud og hyggede sig.Derefter blev hun ammet og faldt i søvn og sov nærmest restenen af turen.

Vi kom til Pak Barra ca en time og 45 min efter.Der var ca en time til før vi kunne komme ombord (dog i Thailand er intet sikkert,da der ofte er forsinkelser +30 min).Så vi fik os en is kaffe.Luna var atter sulten,så vi fik lov til at sidde indendørs hos nogle bekendte,hvor jeg kunne amme hende.

Da hun ikke var videre sulten,besluttede vi os at tage ned,hvor man checker ind.

Ved check in koster det 20 B yderligere pr mand (selve båd billetten køber man bl.a hos nogle af de mange bureauer som findes i Pak Barra og billett prisen er næsten samme hos alle udbydere),og de betales inden afgang.

På vejen til venteværelset købte vi noget lækkert frisk kokosis(40B for en stor kokosnød med 4-6 kugler).

Vi kom dog aldrig afsted til tiden (ikke fordi det undrer mig det store).

Der var 2 firmaer,der sejlede og vi skulle med båden med de mange thaier,

De gode siddepladser foran var ikke optaget (de er noget større end dem omme bagved),så dér satte vi os og det var helt rigtig valgt.Her brugte vi vores paraply til at skærme for.

Igen de første 20 min var hun vågen,men så blev hun ammet og sov restenen af turen.

Det bumpede lidt,men det var en god dag at tage afsted på.Luna var godt tilfreds.

Vi blev denne gang sat af på Sunset beach, hvilket normalt ikke sker.Dette var pga den stærke strøm på Pattaya og Sunrise Beach.

Det er lidt underligt,hvordan deres system fungerer (eller mangel på samme),men når man nærmer sig Koh Lipe,bliver man først sat af på en lille flydende ponton plads,hvor man skal af og så skal man yderligere betale 50Baht for en longtail, som skal sejle én hen til stranden,som er ca 300-500 meter foran én.

Det er noget besværligt,når man så har en masse bagage og et barn og de stiger de ellers har ned til longtail bådene,er lidt besværlige at stige ned af.

Men der er intet at gøre,da du står ude på havet og vil jo gerne ind til øen hurtigst muligt.

Det er faktisk lavet,så det lokale sigøjner folk,Chao Lay folket,har et arbejde.Men hvor ville jeg hellere betale de 50 B oveni speedbåd prisen og slippe af med alt det postyr.

Vi fik fat i en longtail og Luna fik høreværn på.De kan nemlig virkelig larme,de både.

Men denne var faktisk ok.Så hun fik dem hurtigt af igen (men mor nåede at få et billede af det).

Da vi kom til stranden stod der nogle fra div hoteller og afventede deres gæster.Vi ville blive afhentet af en lokal taxa og den kom ca 10 min efter.Vi kom til stranden omkring kl.17.30,så det var ikke kogende at stå på stranden,men faktisk rart.

Taxaen kom og tog vores bagage til hotellet og vi valgte selv at gå til dertil.

Så Luna blev placeret i klapvognen og så gik vi.På vejen fik vi et par myggestik,men Luna fik dog ingen,og det var det vigtigste.

På vejen til hotellet kom taxaen med vores nøgle og vi kom ind i vores bungalow,hvor al bagagen allerede var placeret.

Vi pakkede lige hurtigt ud,tog et bad og så tog vi ud til vores venner,som har en restaurant og bar tæt ved hotellet.

De laver så god mad,og vi var meget sultne.

Da vi kom frem,var det et glædeligt gensyn og Luna blev hurtigt nappet fra os og vi kunne for en gangs skyld spise sammen uden bekymringer.Luna ville nemlig gerne være hos den thailandske kvinde,som er ejer af restauranten.

Der blev bestilt 3 retter,som vi kunne dele og hvor var det nogle lækre retter!

Ved 21 tiden måtte vi dog trække os tilbage til hotellet.Luna var klar på at sove efter en hel dag med transport og nye indtryk.

Hun blev puttet,ammet og sov ret hurtigt.

Nyt eventyr ventede hende..og ikke mindst mere ro og fred (næsten da)

Udfordringen

Det kan godt være selve turen gik godt,men efterfølgende dage har været hårde.For hvad sker der egentlig med en lille baby på 4,5 måneder efter en rejse på 10 timer med tidsforskel og jetlag,tigerspring og en storby?

Well..Her hos os ramte jetlagget os alle 3.Forskellen er bare,at vi voksne godt  kan styre det; både at vi kan regulere søvnen men også,at vi ved, at der er gode tider i vente.

Første nat var derfor lidt skæv for os alle 3.Vi sov efter vi var ankommet til hotellet til midt på dagen og kunne ikke sove før kl. var 4 om natten (thai tid).

Vi nåede dog at tage til en shopping mall,Terminal 21 og få lidt at spise.

Her blev det også det første sted,hvor jeg skulle amme offentligt.

Vi spurgte derfor først nogle tjenere om det var okay,da thaierne er meget private og ikke særlig glade for babs og nutte.

Det var i orden,så længe brystet blev dækket til.Så som det plejer at foregå derhjemme;med en stofble henover.

Det gik da også fint til at starte med men Luna var stadig jetlagget,så hun blev hurtig ked af det,urolig pg pylret.Så jeg rejste mig og vuggede hende mens kæresten drak det sidste af sin Singha.

Så tog vi ellers bare tilbage til hotellet og prøvede at få lidt ro på.

Efterfølgende dage var lignende.Der skete alt for meget for Luna og samtidig at få en nogenlunde rytme var svært.Dog blev nattesøvnen rykket,så hun faldt i søvn kl.1 istedet for kl.4.

Men så kom feberen.

Den her dag faldt hun i søvn allerede kl.20.30.Det viste sig,at hun havde 38,4 i feber og hun havde hyppig afføring den næste 1,5 dags tid.Det var hårdt.For da hun vågnede var hun både pylret,træt og ikke til at trøste nogle gange.

Og noget af dagen hvor hun var syg,var vores rejsedag til Had Yai.

Her fik vi for alvor mærket,hvor slemt det var.

Vi skulle flyve med Air Asia fra Bangkok (Don Muang lufthavnen) til Had Yai.

Vi havde checket os ind via deres app men skulle selvfølgelig også af med bagagen osv.

Der er en værre postyr i den lufthavn,og selvom man kommer i god tid og har checket ind osv,så var det mega kaotisk,der var ingen system i tingene og flyet var forsinket uden nogen information nogen steder.

Jeg har ellers fløjet mange gange med dette selskab men må nok indrømme,at det er noget andet med et lille barn (der ovenikøbet er sygt).

Startede med at hun allerede var mega ked af det i lufthavnen.

Der var ikke rigtig nogen pusleplads,og hun havde skidt i bleen (måske for 4 gang den dag),så måtte tage min engangs liggeklud og stofble og lægge det på gulvet for så at skifte hende.Hun var stadig ked af det,og jeg forsøgte derfor at gå rundt med hende og vugge hende.

Da vi kom ombord var hun stadig ked af det og begyndte at græde mere og mere.Lagde hende derfor til brystet og hun blev rolig og faldt i søvn.Men så skete der dét,at piloten skulle give en eller anden besked over højtaleren til stewardesserne og det var så højt,at hun fik et kæmpe chok,så hun fløj op og begyndte at græde så ulykkeligt.

Hun skreg og skreg og det var virkelig svært at få hende til at blive rolig igen.

Det lykkedes dog endelig og hun faldt i søvn i mine arme.

Jeg sad meget akavet og låst i en stilling og oveni kunne vi ikke slå sædet tilbage,da vi havde fået en 'emergency' udgangsplads og hende der sad foran,havde selvfølgelig slået hendes sæde ned,så her sad jeg svedig med en varm,udmattet og syg baby på mig med en hånd og arm der sov skiftevis.Puha,sikke en tur...

Da vi ankom til Had Yai,fik vi en taxa til dét hotel,vi skulle bo på og jeg fik lige hurtigt spist den sandwich,som min kæreste havde købt i lufthavnen i Bangkok..og så sov Luna ellers.

Senere gik min kæreste ned og købte lækker thai mad til ingen penge og vi spiste det med velbehag og glædede os nu til at komme til øen og få lidt ro på.

Sawasdee kaa!

Så er vi kommet til smilets land og jeg ligger nu som den eneste vågen af os 3.

Jetlagget har taget over min krop!

Nå men lad os skrue tilbage til tiden.

Vi skulle flyve kl.14 med Thai Airways.Tidspunktet var sådan set ok,men vi havde forudset,at det ikke ville blive til noget søvn for os forældrene.

Det, vi håbede på,var,at Luna slap for tryk i ørerne og at hun ville kunne få nogle lure.

Hjemmefra Østerbro tog vi afsted kl.11.

Vi var egentlig i god tid,men togtrafikken valgte selvfølgelig at have problemer den dag;både Øresundstoget og metroen til lufthavnen.Så turen derud tog os ca.1 time og et kvarter,hvor det ellers ville tage os ca 20-30min.

Turen startede altså mindre heldigt.

Da vi kom til lufthavnen var der heldigvis ikke nogen i køen,så vi kom straks til check in skranken.

Da vi ikke har prøvet at rejse med et lille barn,måtte vi lige høre,om klapvognen blev afleveret ved 'odd-size' skranken eller om det kunne komme ombord.

Stewardessen fra Thai Airways synes den virkede stor (over en meter sammenklappet),så den måtte vi tage og aflevere ved odd-size skranken.

Men forinden fik vi lige en kop kaffe,da hun var faldet i søvn i klapvognen og den tid kunne lige så godt udnyttes.

Så tog jeg hende i bæreselen og så gik vi op til paskontrollen.

Det gik nemt og fint og så havde vi et kvarter,hvor vi købte lidt slik,vand (vigtigt når man ammer,så det ikke mangle) og gaver til Thailand.

Vi gik til vores gate og stille og roligt blev div sæderækker kaldt ind.

Da vi kom ombord skulle vi sidde med en anden dame men ellers havde vi en plads,hvor vi også kunne få en speciel lift puttet på væggen foran os til Luna.

Hun var rigtig sulten (havde ikke spist i 4 timer),så hun gik selvfølgelig kold såsnart hun kom til brystet...Der var vi ikke lettet endnu.

Der kom en steward og spurgte,om vi havde bestilt mad til hende og hvor gammel Luna var.

Så kom øjeblikket..Hun var selvfølgelig mere eller mindre færdig med at spise,så det der med at udligne trykket ved at ligge og sutte,lykkedes ikke helt.

Heldigvis mærkede hun intet til det og sov 5 min efter vi var kommet op i luften.

Kort tid efter fik vi så vores mad og jeg fik sat bakken på mine ben og kunne så sidde med hende i mine arme og selv få noget at spise.

Hun sov 1,5 time og så vågnede hun.Her gav vi hende den mos,som vi havde fået af personalet ombord og det gik så fint.

Kort tid efter sov hun igen.Dog kun en halv time.

Derefter fik vi leget og snakket med hende og så blev lyset slukket.

Luna formåede så at lave i bleen 2 gange.Anden gang rigtig meget endda.

Og så fik hun ellers en lur mere.Også en halv time og derefter var vågen ca 1,5 time, hvor hun så snuppede den lange lur på omkring 3 timer.

Hun sov helt til vi skulle af flyet.

Der havde vi også ramt hendes alm sovetid.Dvs kl. var ca 20-21 dansk tid.

Vi nåede aldrig at få vores lift.Ikke fordi personalet glemte det,men fordi hun sov på det tidspunkt, hvor de spurgte og desuden samsover vi derhjemme,så havde svært ved at forestille mig,at hun ville ligge i sådan en,når tingene nu var så 'nye' og uvante.

Da de kom rundt med morgenmaden,kom de også med Lunas morgenmad.

Måske virker Thai Airways dyrt for nogen,men de har god service.

Vores billetter kostede os ca 6000kr t/r.

Hendes billet ca 900kr t/r og her var den lift så et tilbud til hende.Oveni manglede der ikke noget mad til hende.Tror de kom med 4 glas mos og noget mælk..Så der var rigeligt.

Da vi var landet,tog jeg hende i bæresele.Her vågnede hun.

Ved paskontrollen var hun blevet så ked af det (det var nu 4 timer siden jeg havde ammet hende),at jeg måtte stå og vugge hende.

Vi fik vores bagage og så faldt hun atter i søvn.

Vi stod og overvejede,hvorvidt vi skulle vække hende og give hende mad eller bare tage en taxa til hotellet.Turen til centrum tager normalt omkring 30-45 min.

Bare ikke i dag.I dag tog det ca 1,5time.Folk skulle på arbejde lige der omkring (vi landede ved 6 tiden).

Hun vågnede midt i køreturen.Dog glad og snakkesagelig.Kun 5 min fra hotellet blev hun urolig og ked af det.

Men da vi kom frem til hotellet kunne vi ikke vente længere.

Så da vi havde checket os ind,tog vi straks op til værelset og lagde os,hvor hun fik mad og så tog vi så alle 3 en lur.

Vi var helt færdige og sov 6 timer og var klar på nye eventyr..Bangkok byen!

Om en lille uge rejser vi til Thailand

Så er det ved at nærme sig,at vi tager afsted til Thailand.Det er ikke som sådan noget nyt,da vi har rejst derned siden 2003 og siden 2009 ca 2 gange om året.

Men siden 2009 var destinationen decideret én ø i Thailand.

Vi forelskede os nemlig i en lille ø,Koh Lipe,som ligger på vestsyd siden,tæt ved Langkawi,Malaysia og ca 7 timer fra Phi Phi med speedboat.

Smukkeste paradis ø jeg har set i Thailand.

Den her gang bliver det bare lidt anderledes; vi tager for 1.gang afsted med et barn..En 4,5 mdr gammel baby!

Vi har hele tiden været af den overbevisning af, at man sagtens kan rejse med børn; uanset alder.

Det er,hvad man gør det til.Dvs hvis forældrene er stresset,så vil dine/jeres barn/børn også være stresset...Det er ihvertfald vores syn..

Vi tager jo et sted vi kender,så allerede dér har vi en fordel.

Men uanset hvad bliver det en ny rejse,for hvordan forholder man sig i lufthavnen,hvad er godt at have med,hvilke overvejelser gør man sig,hvilke muligheder har man som familie med en lille én,hvad gør man i akutte situationer,hotelvalg,jetlag,mad og jeg kunne blive ved.

Jeg har derfor besluttet at skrive lidt om det her på bloggen,så man kan få inspiration,gode råd eller at få af/bekræftet nogle af de tanker og forestillinger man har om at rejse til Thailand med børn.

Så lad os starte med de overvejelser vi har gjort os inden rejsen.

Vi har valgt ikke at tage 'all inklusive' modellen ved fx at rejse til Phuket som tilbyder mange pakkerejser med alt betalt (fly,afhentning i lufthavnen,hotel,måltider,ture,pool og endda nogle steder en guide,som taler dansk).

Min kæreste og jeg elsker at være kulturelle.

Det kommer man ikke til at være,når man vælger en destination som Phuket.Så begrænser man sig lidt (efter min mening) til at være sammen med andre danskere og turister, som får samme mad og oplevelser og bevæger sig nærmest kun rundt omkring resorten og ikke får oplevet thaierne,maden,kulturen osv.

Men det er selvfølgelig smag og behag.

Så er der jo den lange flyvetur.Det tror jeg er en udfordring for alle børnefamilier.

Det er 1.gang vi tager afsted med en baby og her har vi selvfølgelig også gjort os nogle overvejelser.Dengang vi var to,mellemlandede vi ofte et andet sted i verdenen for at spare lidt på billetten.

Her kunne man snildt spare 1000-2500kr ved at vælge at mellemlande.Det er jo mange penge.Hvis man har tiden (og her behøver man altså ikke at tage dén mellemlanding med 12 timers ventetid),så er det rigtig fint at vælge den model.Man får lige strukket benene,man kan benytte sig af toilet faciliteterne,shoppe lidt,spise et "normalt" måltid og 'få lidt afveksling'.

Nu har vi dog valgt at tage turen i én strækning og flyver direkte fra København til Bangkok.

Vi flyver med Thai Airways,som er det eneste selskab som opererer mellem Kbh og Bkk (førhen var der også SAS).

Thai Airways har vi fløjet med før og ved de yder en god service.

Ombord er der også kommet personlige tv skærme,som erstatter et hovedskærm som gjorde det svært at 'følge med'.

Maden er udmærket (det er jo flymad,så forvent aldrig det helt store) og man kan få varieret drikkelse og ikke i de begrænsede mængder,som ellers kan ses på visse flyselskaber.

Vi har tilmed været så heldige,at vi har fået tildelt en lift til vores datter.Det er vist til 7/8 måneder, at man kan være så heldig at benytte sig af sådan én,men vær i god til at bestille billetten.Der er begrænset pladser i flyet,hvor der er mulighed for at sætte sådan en op.Desuden er der mulighed for mad til den lille,hvis man er startet på en mos/grød.

Hoteller i Bangkok er der masser af!

Vi har valgt at tage til det samme hotel,som vi nu har brugt de sidste 2 år.Det ligger centralt,men alligevel væk fra 'den store vej', de har en
lækker morgenmads buffet (du kan bestille forskellige slags æg,der er frugt, cornflakes,brød,salat,asiatisk morgenmad,yoghurt osv).

Der er gratis wifi,træningscenter og pool til fri benyttelse,tv,a/c og varmt bad med i prisen.Så er det ret nyt og dermed rent og pænt...og fornuftig i prisen.

Men går man efter noget specifikt,så skal man tjekke Agoda.com som opererer over hele verdenen og er en nem,overskuelig og præcis side med søgefunktion på hoteller og deres faciliteter.

Der finder man forskellige prisklasser,forskellige faciliteter og beliggenhed efter behov.

Hvad angår vaccinationer,så nåede vores pige at få 2 vaccinationer inden afrejsen (inden hun var 5 mdr).

Jeg ammer hende,så lægen har sagt,at hun ellers er godt stillet.

Hun har fået lavet sit første pas.Dette pas  varer nu i 2 år,hvilket man ikke forstår,da udseendet ændres jo hele tiden.

Derudover har vi også fået lavet et turistvisum,da vi er i landet mere end de 30dage,som man får stempel til,når man lander.

Hm..Tror det var sådan overordnet..

Næste gang skriver jeg på bloggen omkring huskelisten inden afrejsen.

Er nemlig selv stadig igang med at skrive ting ned.

At blive mor

Den 24.Juni 2014 blev jeg mor til en lille pige,Luna.

Det er jo en meget speciel og nærmest ubeskrivelig oplevelse,som også alle siger.

Dog bringer det en masse ting med sig;på godt og ondt.

Nye bekymringer dukker op og dét at blive mor,er aldrig, som man havde forestillet sig.

Man skaber sine egne små ideer om hvordan det mon bliver,hvordan barnet bliver og hvordan man vil opdrage...

Meeeeeeeen....

Alle børn er jo forskellige og derfor kan du ikke bruge alles råd; du har noget i bagagen,din kæreste/din mand har noget i bagagen,I har noget sammen som påvirker jer,omstændighederne påvirker én også (såsom hvilken fødsel havde du osv.)Ergo du starter helt fra 0....Som mor,som far og som kærestepar.

Jeg havde luret den,at dét at blive mor,ville være en hård opgave..Og det er det også; på nogle punkter!

Fx tænkte jeg aldrig på,at hun ville være så omklamrende og ville have svært ved at sove for sig selv,at amning tog så meget af ens tid, at beskeden fra alle mødre "Husk nu at nyde din barsel!" ikke var fup men fakta (nydelse og mad klinger ikke længere sammen,bad er en luksus ting og kærestens sokker får lov til at ligge længere tid på gulvet,da rengøringen er det sidste man kan overskue) osv.

Det er virkelig et andet liv!

Man kører lidt i følelsernes rutsjebane;for ligeså smukt og skønt det er at blive mor,ligeså uoverskueligt,hårdt og trættende er det.

Heldigvis har jeg en 'nem' datter (sammenlignet med mange andre børn og hvad de udsætter deres trætte forældre for).

Men det er jo min virkelighed og da der ikke er noget andet at sammenligne med,så er det min realitet;og den kan sagtens være hård selvom DU ikke synes det..

For nogen er det her et tabu at tale om.Mange mener, at livet er en gave og dét at få børn er en gave.

Og det er dét da også.Det er bl.a derfor jeg selv indså,at nu måtte det snart være.

33 år..Hm...hvem ved,måske kunne det have taget os flere år (fertilitet er jo ikke ens for alle kvinder og da slet ikke over 30 år).

Det gjorde det så heldigvis ikke,men ligeså glad jeg blev for nyheden,ligeså skræmt blev jeg.

That's it!Der var ingen vej udenom..

Så begyndte jeg at tænke på min egen barndom,opdragelse,mine/vores værdier og hvad ville jeg give videre.

Meget af min barndom er heldigvis gode minder,men der er også meget af det,der ikke er.Fx nogle ting som et barn ikke skal opleve.Jeg vil ikke uddybe det i min blog,men vil blot nævne at leve i 80'erne i Polen gjorde ikke det nemt for nogen og at vi glædeligt måtte takke os for bare at have nok zloty til brugt tøj fra Kirken.

Nogle af de ting vi gennemgik i Polen,har så resulteret i min mors nuværende selvdestruktion.For det er dét,jeg vil kalde,som hun er igang med nu.

Og tilbage til emnet med at blive mor,så er det også her,at jeg har manglet hende,hendes råd,hjælpen,kærligheden og at kunne 'favne',at hendes datter nu er selv blevet mor.

Hun har set min datter en enkel gang og ellers er vi på 'mail'-korrespondance.

Da hun holdt Luna i sine arme,fik hun det til at ligne, at det ikke var lyst men tvang..Det var noget hun skulle gøre,for hun var jo en 'bedstemor'.

Hun er blevet ekspert i ikke, at kunne lide/elske noget/nogen men kan lide/elsker tanken om at kunne lide/elske noget/nogen.

Så her står jeg med min datter og håber på at kunne være en bedre udgave af en mor end hvad jeg selv har oplevet.

Mine værdier er derfor sat efter,hvad jeg selv har været igennem.

At gøre det bedre og med større bevidsthed,kærlighed og respekt for min datter.

For det var en mangelvare i min egen opvækst.

Heldigvis har jeg aldrig været mere sikker i noget i mit liv end nu; at blive mor og handle på intuition,signaler og behov.At give et lille bitte menneske alt det, som dét behøver; her og nu.

Jeg kan mærke,at der er vokset en kæmpe ro i mig og troen på at tro på sig selv og de ting man handler ud fra.

Det er simpelthen en befrielse.

Jeg har altid kæmpet om at tro på dét,jeg gjorde,var det rigtige og alligevel var meget usikker på min endelige beslutning.Men her føler jeg mig sikker.

Og sikke en befrielse..

Jeg vidste altid, at jeg skulle være mor,men havde aldrig troen på,at jeg ville kunne finde ud af det,selvom mange venner og bekendte mente,jeg ville blive 'sådan en god mor'.

For man kigger jo ofte på sin egen barndom og spejler sig i sine forældre og helt ærlig;ville jeg give mine børn samme opvækst?

Det kan man heldigvis selv gøre noget ved.Det er ikke andre,der er herre over dit liv.Det er du selv.Du skaber de gode gode minder men du skaber også de dårlige minder.

Og at blive mor giver dig netop muligheden for at give de bedste værdier,som du vil give videre til dit barn.

Det er også bl.a derfor jeg ikke har været parat til at få børn.Fordi man skal få børn af kærlighed og ikke af tvang 'fordi man kan'.Det er en kæmpe opgave,der ligger for en de næste mange år..At kunne tage sig af et hjælpeløst væsen som sætter al lid til en.

For mig har Luna været ren kærlighed og jeg vil gøre alt for hun skal få en anden barndom og opvækst end, hvad jeg selv oplevede.Jeg skylder ikke skylden på min egen mor,men forstår blot ikke alle hendes valg.

Nogle ting har hun gjort for os som familie,men de valg hun tager nu,der findes vist ikke noget 'familie'....