søndag den 18. januar 2015

"Spis ikke for at leve, men lev for at spise."

Så må jeg vist ryste ud af ærmet med mine yndlings restauranter og cafeer på øen.
Der er jo et hav af steder og synes da også man skal prøve sig lidt frem,men jeg holder mig til et par enkelte steder,som jeg er sikker på aldrig skuffer.

Dette er fordi
1) Maden smager himmelsk 
2) Det smager ikke som på en 'standard restaurant'
3) De har mange retter at byde på ;der er lidt af hvert
4) Hygiejnen er bedre end mange andre steder. Dette ved man kun, hvis man kender de lokale, som kan fortælle én,hvordan køkkenet faktisk ser ud og om man vælger at skylle med postevand eller fra drikkedunke.

Så er der sikkert mange, der undrer sig over,hvorfor prisforskel ikke er med som et vigtigt punkt.
Det betyder noget for de fleste,ja.
Øen er jo i sig selv dét dyrere end mange andre øer i Thailand (læs mit tidligere blogindlæg hvad det skyldes), men man skal bare vide,hvor der så serveres de noget større retter.Og så er smagen mega vigtig for mig.

Nogle tænker måske ikke over det,men efter at have været i Thailand ca.12 gange,så smager en Pad Thai forskelligt fra fra sted til sted.Eller en Tom Yam suppe; for ikke at nævne en papaya salat.

Alle thaier kan lave en papaya salat men det er balancen i smagen, som tæller.
En garvet thaier eller thai madelsker ville sagtens kunne skelne mellem en god eller mindre god (papaya salat) ret.
Og det er hér, jeg vil guide dig lidt igennem.

Er du én af de mange backpackere,som skal eller rejser rundt i Thailand mere end en eller to uger,så vil jeg vædde med,at du hurtigt får nok af karryretter,nudler og ris,så her får du også nogle fif,hvor du kan få dig noget andet end dét.

At starte dagen:

Mange af de hoteller man bor på,har efterhånden morgenmad inkl.
Det er måske ikke altid det mest spændende man får,så her er til de dage,hvor man higer efter andet end ristet toast,frugt eller cornflakes:

1)Castaway,Sunrise Beach

Absolut yndlings spot til at nyde en morgenmad.Her fås alt fra den traditionelle thai risgrød,djok (thai morgenmad) til lækre pandekager.
Beliggenheden er fantastisk.
Mens man nyder den lækre morgenmad,har man samtidig udsigten til havets brus og den smukke strand.
Her kan du få alt hvad dit morgenmadshjerte begærer: frugt,pandekager,æg,iskaffe,te,shakes osv.
Prisen er rimelig,servicen er i top og der er rolige omgivelser til fx læse en bog eller bare slappe af.
Prøv også deres andre retter senere på dagen,som fx en pad thai el spaghetti bolognese.Retterne er perfekt skruet sammen og man føler sig slet ikke snydt.Og så har de happy hours på drinks...Behøver jeg at sige mere??




2)Elephant Coffee House & Bar,Walking street.
Øens bedste bacon (som er sprødt).
Ikke alle steder formår at lave en sprød bacon, men det gør de her på Elephant.
De 2 amerikanske Jessicaer har altid et smil på læben,er hjælpsomme og venlige.
Her fås alt fra sandwich,æg,hjem.lavet müsli med frugt till lækker kaffe og shakes (prøv deres kokos shake!!!)

Om aftenen forvandles stedet til en hyggelig cafe med live musik og der kan købes lækre og saftige burgere og skønne drinks.


     


3)Kafair Cafe,Walking street.
Her får du lidt anderledes menu.
Savner du grød,så er det her du skal hen.
Samtidig har de forskellige slags oste som de putter i deres lækre sandwich.
Prøv fx deres -smoked salmon w/cheese sandwich-,-gouda cheese sandwich- eller -smoked chicken sandwich-.
Her serveres de bedste cappucinoer og så er personalet så søde,ydmyge og venlige.
Deres shakes er også vild lækre!



Når du skal ud om aftenen,skal du prøve følgende steder:

-OMG!Sports bar and restaurant,tæt ved The Reef,midt på øen.
Fantastisk thai mad og skønne ejere!
Prøv fx moo makrud (stegt svinekød med chili og kafir lime blade), Moo nam tok (Isaan inspireret ret med svinekød (du kan også få okse),mynte,chili osv),som tam (papaya salat),pad thai (typisk thai nuddelret),Tom Yam suppe (stærk klar suppe med kylling,rejer,tofu eller grøntsager),lemon cream chicken (tempura lign kylling steak med lækker lemon creme),massaman curry (muslimsk karryret),pad kapow (thai ret med chili og thai basilikum),chicken wings (stegte kyllingevinger),noodle soup (klar suppe med nudler), and kao klu ka pi (yderst velbalanceret risret med surt,sødt,stærkt og umami smag.
Ellers smag deres europæiske mad såsom burgere,spaghetti,OMG steak,pommes frites eller bangern mash.
Her kan du også nyde en film,som vises hver aften kl.19, mens du spiser eller du kan spille billard...
Eller du kan prøve en 'tequila suicide'..

      

-Serendipity,The Cliff ,Sunrise beach.
Fantastisk udsigt!Stedet har lige skiftet ejer,men deres salater,snacks og ret med and har været et hit hos mig.


-Jack's Jungle,midt på øen.
Smag de bedste chicken wings på hele øen,de lækre karryretter (er du frisk på at smage noget lokalt og stærkt,prøv 'gaeng som'...meeeeeget spicy!!) og deres Tom Yam suppe.

-Daya,gå forbi Sita Resort, beliggende ved slutningen af Pattaya Beach.
De bedste og billigste fisk på Koh Lipe fanget af det lokale sigøjnerfolk, Chao Lay folket.
Bestil en fiskesteak eller en hel fisk til fx til deling. 
Eller prøv deres Chao Lay fiske salat,fiskedeller svøbt i banan blade (hoor moog) og ellers smag de andre Chao Lay retter.
Kom omkring kl.18,så er der større udvalg af fisk før alle andre også kommer.
 
-Rainforest Gallery shop, walking street.
Prøv de lækre burgere ellers deres backpacker menu med 2 retter for 100Baht.Menuen skifter hver dag (fx green curry med kylling og nuddelsuppe ).
Oveni er der hyggelig stemning (ejerne har en hund,der altid sidder på sin egen barstol),en shop og et galleri at udforske og så har de gode drinks!!!




-Papaya Mom,walking street.
Lækker papaya salat, sticky rice med mango,moo nam tok (svinekødssalat,Isaan inspireret) og de ellers prisvenlige retter.

-Sunrise Beach Restaurant,Sunrise Beach,ved Adang Sea Divers.
Her er et meget land back og rolig atmosfære.Prøv deres Fried Rice,Pad Kapow eller karry retter.Søde ejere med hurtig betjening (hvis de ikke har travlt).
     

Ingen kommentarer:

Send en kommentar